Lars Gade bor i Hjørring med sin kone og børn og arbejder som VVS-montør. Lars går til behandling i Rygklinikken Østervrå og er blevet bedt om at fortælle om sit forløb, fordi Lars i årenes løb har prøvet så mange andre behandlere i hele Vendsyssel, bl.a. fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktør og rygspecialist (læge) uden effekt. Da Lars begyndte at få problemer med ryggen for ca. 20 år siden, ”Skulle det vise sig at blive starten på et meget langt og dyrt rygforløb hos alle mulige rygspecialister” siger Lars.
Lars fortæller: ”Det var meget generende at have ondt i ryggen. Det var belastende, at der altid var en smerte, som irriterede voldsomt, ligegyldigt hvad jeg foretog mig. Jeg vågnede om natten med ondt i ryggen og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg følte mig meget stiv i ryggen om morgenen og kom ud af sengen med besvær. På arbejde var der mange bevægelser, som gjorde ondt. Jeg kunne ikke længere cykle og løbe, fordi det gjorde for ondt.”
Lige ved at opgive at få det bedre
Lars siger: ”Jeg var lige ved at opgive, at det kunne blive bedre og tænkte at jeg måtte indstille mig på at leve med det, da en god ven fortalte mig om den nye ”rygdame” i Rygklinikken Østervrå. Så ad en lang snørklet vej endte jeg hos Trine Falden på et gymnastikgulv i Sundhedshuset i Østervrå.” Lars forsætter: ”Jeg var lidt lunken i starten af forløbet i Rygklinikken Østervrå og tænkte, lad os nu se hvad hun kan. Jeg har igennem tiderne fået mange små øvelser og gode råd om hvordan jeg skal passe på min ryg, langt de fleste uden virkning overhovedet. Så da jeg fandt ud af, hvordan Trine havde tænkt sig at ordne min ryg, gjorde jeg det klart for hende, at hvis ikke øvelserne virkede ret hurtigt, så var jeg smuttet igen.” Lars fortæller. ”Til min store overraskelse gik der meget kort tid, inden jeg mærkede virkningerne af øvelserne. Små øvelser som jeg hurtigt kunne lave på arbejde, andre som krævede lidt mere tid. Fælles for dem alle var den mærkbare effekt.”
Hvordan adskiller Trine Falden i Rygklinikken Østervrå sig fra andre behandlere?
”I Rygklinikken Østervrå føler man sig ikke bare som et nummer i rækken. Ingen andre steder har jeg oplevet at blive undersøgt så grundigt og at behandleren satte sig så meget ind i hvad problemet var. Samtidig er Trine dygtig og ved hvad hun har med at gøre”, siger Lars og fortsætter: ”Det der også adskiller Trine fra alle andre behandlere jeg i tidens løb har besøgt, er det som jeg kalder hjælp til selvhjælp. Jeg har fået den helt rigtige hjælp, vejledning og øvelser, så jeg selv kan gøre det der skal til for at få det godt.”
Lars har fået det så godt
Lars fortæller med et smil: ”Jeg har ikke længere ondt, hverken på arbejde, i fritiden eller om natten. Jeg har fået det så godt. Det der er sket er så fantastisk, at det næsten ikke er til at forstå”. Lars slutter af med at sige: ”Jeg vil hermed gerne på det kraftigste anbefale Trine Falden i Rygklinikken Østervrå, hvis bare du har det mindste med ryggen. Det kan jeg gøre med 100% sikkerhed, da jeg har oplevet at Trines behandling virker og har betydet en kæmpe stor, positiv ændring for mig i min hverdag.”
FAKTA:
OM TRINE FALDEN:
– Er uddannet fysioterapeut i 2011 og sygeplejerske i 1996.
– Stor viden og erfaring især inden for rygproblematikker og smertemekanismer.
– Deltaget i kursusforløb for at dygtiggøre sig inden for rygområdet og forståelse af smerter.
– Bredt kendskab til sygdomme og lidelser, som kan påvirke problemer i nakken og ryggen.
– Som fysioterapeut bl.a. arbejdet på Skagen Gigt- og Rygcenter og Caspershus i Frederikshavn. Som sygeplejerske bl.a. arbejdet på Aalborg og Dronninglund Sygehus.
– Åbnede Rygklinikken Østervrå i Sundhedshuset i Østervrå d. 1. sept. 2016.




