Cluster 5 er sandsynligvis uddød, oplyser Statens Serum Institut
Den efterhånden så berømte og frygtede minkmutation af coronavirus, cluster 5, findes højst sandsynlig ikke mere. Sådan lyder det nu fra Statens Serum Institut.
– Der er ikke påvist yderligere tilfælde af minkvariant med cluster 5 siden den 15. september, hvorfor Statens Serums Institut vurderer, at denne variant med stor sandsynlighed er døet ud, står der nederst i den pressemeddelelse, som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt ud i forbindelse med ophævelse af de nordjyske sær-restriktioner, skriver DR på deres hjemmeside.