Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Alle burde have en Mikael

Onsdag den 19. november havde De 10 Kirker inviteret Claus Christensen, kendt som dirigent for Demenskoret på DR, til Hørby Efterskole.

Claus Christensens foredrag hedder ”Muskler husker” og det prøvede Claus, rigtig veloplagt, så igennem aftenen at argumentere for at de gør. Blandt andet fortalte han, at alle de demente sover igennem, natten efter de har været til kor, og det gør de som regel ikke, de øvrige nætter. 

Aftenen bød på en masse fællessange krydret med små livsbekræftende historier om deltagerne i demenskoret undervejs. Enkelte billeder og filmklip havde han osse taget med fra optagelserne. 

Med sig havde Claus Mikael Nordmark, som hele aftenen betjente tangenterne på ganske eminent vis. Mikael har spillet til X-Factor i mange år og kunne i den grad skabe stemning med sit meget varierede klaverspil.

Deraf artiklens overskrift for i følge Claus selv, burde alle have en Mikael. En blød hånd i ryggen, der laver lækkerhed og underbygger det man siger og gør.

Claus opfordrede os til at lege mere bla citerede han Platon: ”man kan lære mere om et menneske gennem en times leg end gennem et helt års samtaler” og så mindede han om, at vi husker ting bedre, når vi sanser dem. En duft, en stemning, en lyd…

Alt i alt en glad og livsbekræftende aften med mange grin og et bredt repertoire af fællessange.

KØH2

Populære artikler