
Fernisering: fredag 14. juni på Frederikshavn Bibliotek
Den næste kunstudstilling på Frederikshavn Bibliotek bliver med den kun 21-årige Sivanna Hanmer.
Sivanna Hanmers nye udstilling, der har fået titlen ”Ind i Sjælen”, rummer nogle meget personlige malerier, som beskriver en følelsesmæssig rejse gennem livets udfordringer, med et unikt syn på ensomhed, stolthed, frustration – og sejre.
Trods sin unge alder har den nordjyske kunstner, med rødder i Østervrå, allerede tilegnet sig erfaring inden for så forskellige kunstarter, som design, skulptur, streetart og maleri. Sivanna Hanmer er opvokset i et hjem præget af kunst og kunstnerisk udfoldelse, og et ophold på Højer Designefterskole, satte for alvor gang i den kreative proces.
Udstilling kan ses på gallerigangen fra 14. juni til 3. august.




