Som mange har hørt, måtte Skæve Idrætsforening desværre sidst på foråret lukke deres bankospil ned og siden fulgte fodbold efter. I mandags blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i klubhuset for at finde ud af, om klubben skulle lukke ned. En del mennesker var mødt op og blev enige om at få gang i bankospillet igen i samarbejde med Petanque-klubben, fortæller Birthe Kristensen.
Derfor starter der bankospil igen i Skæve Klubhus onsdag d. 22. august og vi håber, at folk vil møde talstærkt op og støtte op om det.
Vi håber, at dette vil være en god start på at få liv i klubhuset i Skæve igen og at der vil være god opbakning om det. Hvem ved, måske kan fodbolden også trille igen på sigt, slutter Birthe Kristensen.




