Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

De Blå Næser starter på vinterens badesæson

Vinterbaderne ”De Blå Næser” i Sæby er nu klar til en ny badesæson efteråret og vinteren igennem fra havnen i Sæby.

SÆBY: Badesæsonen starter den 1. oktober, og der er mulighed for faste badedage med sauna. Sæsonen varer frem til udgangen af marts 2027.

Klubben har ingen venteliste. Så har man lyst til at prøve vinterbadning, lyder der en indbydelse til at møde frisk op – f.eks. en lørdag morgen, hvor der er fælles morgenmad bagefter. Man kan også kontakte en fra bestyrelsen og aftale nærmere. Klubbens historie går tilbage til 2005.

Der er omklædning i Sæby Sejlklubs klubhus, og man bader iført badetøj.

De Blå Næser siger selv, at oplevelsen med at bade i koldt vand er forskellig fra person til person, men fælles for alle er de tre faser – før, under og efter. I alle faser får man rørt lattermusklerne, men især ”efter”-fasen i saunaen giver anledning til mange grin. Med højt humør og den helt specielle fornemmelse i kroppen er man klar til dagen med livgivende energi. “De Blå Næser” er en del af Vandsportens Hus.

Notabene

Populære artikler