
Østervrå er blevet udnævnt som et centralt knudepunkt på Hærvejen, og for at understøtte dette, har Østervrå Idræts- & Kulturcenter (ØIKC) påtaget sig det ambitiøse projekt at etablere ”Værelser langs Hærvejen” (Hærvejshjemmet).
For at virkeliggøre dette projekt, har idtrætscenteret foruden egne opsparede midler brug for hjælp fra fonde, store som små som de er godt i gang med at søge.
Melsen Fonden har for nylig bevilget 500.000 kr. i tilskud, og tidligere er projektet støttet med 500.000 kr. fra Nord Energi Fonden og LAG Vendsyssel med 300.000 kr.
Støtte der er afgørende for at hjælpe os med at nå vores mål om at udvide og forbedre vores faciliteter, så vi kan tilbyde komfortable overnatningsmuligheder til Hærvejens brugere og samtidig skabe værdi for lokalsamfundet, lyder det fra centerleder Søren Kiil.
Som et delmål er det samtidig vigtigt for ØIKC at kunne vise lokal opbakning til projektet, da vi er i positiv dialog med en større national fond, som sammen med de lokale fonde og egne midler gerne skulle gøre det flotte projekt til en realitet, fortsætter Søren Kiil.
Frederikshavn Kommune har også støttet projektet, hvor blandt andet har Byrådet afsat en pulje til opgradering af Hærvejen, midler som ØIKC har ansøgt om støtte fra.
Når vi studerer andre lokale fonde, deres værdier og formål, så ser vi i bestyrelsen rigtig mange synergier, så vi er fortrøstningsfulde for at andre lokale fonde også vil støtte op omkring vores flotte og vigtige projekt i hjertet af Vendsyssel og Jyske Ås, slutter Søren Kiil.




