Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Generalforsamling i Flauenskjold Fitness

Onsdag i sidste uge blev der afholdt generalforsamling i Flauenskjold Fitness.

Formand Peter Pilgaard aflagde bestyrelsens beretning, og herunder kunne han fortælle at der i årets løb havde været afholdt Vendsyssels første Jumping Event, samt nytårsevent med stor succes. Herudover havde der været afholdt fællestur for bestyrelsen.

Der er godt gang i holdene, idet der pt. er 15 hold i gang hver uge fordelt på alt fra spinning til yoga, hvilket harmonerer godt med foreningens mål om at fitness er for alle.

Flauenskjold Fitness har i årets løb været oppe på hele 202 medlemmer da der var flest. Så man må virkelig sige at foreningen har vist sin berettigelse, og Fitness er da også et stort og væsentligt aktiv for aktiviteterne i Flauenskjold Hallen.

Kasserer Birgitte Lorentzen aflagde regnskabet for 2023, der udviste et overskud på kr. 48.000 og en balancesum på kr. 261.000.

Herudover fremlagde hun endvidere budget for det kommende år.

Til bestyrelsen var der genvalg til Maja Avlund Bisgaard, Ditte Langeland og Rikke Boel. 

Peter Pilgaard havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen og i stedet valgtes Marlene Rævbak Sørensen.

Allan Frandsen og Anne-Mie Jørgensen valgtes som henholdsvis 1. og 2. suppleant.

Birgitte Lorentsen, som har været kasserer udenfor bestyrelsen, har valgt at stoppe. I stedet indtræder Monica Bendsen Rasmussen som kasserer ligeledes udenfor bestyrelsen.

Bestyrelsen overrakte gaver til Peter og Birgitte for deres store indsats i gennem årene.

På revisorposten var der genvalg til Anne Sørensen og nyvalg til Kirsten Kvesel.

Der var intet at nævne under eventuelt, og dirigent Heidi Jørgensen takkede for god ro og orden.

Tekst og fotos: IS

Populære artikler