Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Dybvad og Hørby Børnehus i kirke i anledning af julen

Onsdag var det den 13. december og dermed Luciadag og netop i onsdags var både Dybvad og Hørby Børnehus inviteret i Skæve kirke. Der kom en bus og hentede dem alle ved børnehuset og det i sig selv er bare stort, synes børnene.

Forældre, bedsteforældre og oldeforældre var inviteret med og kirken blev hurtigt fyldt af glade og forventningsfulde børn og voksne.

Det var de store fra hvert børnehus, der skulle gå i Luciaoptog og dermed var der også hele to luciabrude og ikke et øje var tørt, da optoget kom ind i kirken.

Sognepræst Mette Volsgaard og kirke- og kulturmedarbejder Maria Kajgaard var klar til at tage imod børnene og og holde jule-Luciagudstjeneste sammen med alle de voksne og alle de glade og forventningsfulde børn. Der var naturligvis også dejlige orgeltoner, der fyldte rummet og satte alle i den helt rigtige julestemning. Det var kirkens organist Jørn Hald, der spillede den dejlige musik.

Der var også mulighed for at komme op i kirketårnet og det var der flere, der tog imod og det er en fantastisk oplevelse at komme helt op i toppen af det høje tårn og man skal da vist også være lidt modig for at begive sig op af alle trinene.

En af pigerne, Liva, fortalte, at hun syntes det lignede en stor have, hun kiggede ned på og på spørgsmålet om det kunne være en kirkegård – lød svaret: Nej, for jeg kan ikke se nogen kirke.

Efter besøget i kirken tog man hjem til henholdsvis Dybvad og Hørby Børnehus hvor forældre, bedsteforældre og oldeforældre var inviteret på æbleskiver, kaffe, saftevand og pebernødder og småkager som børnene havde bagt og så blev der bare julehygget.

I uge 51 er der i Dybvad Børnehus børnejulefrokost på programmet og så fra på fredag er der juleferie.

 Jo-Jo

Fotos: Privat

Populære artikler