Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Julestemning med dejlige pigestemmer

’Nu bæres lyset frem’ stolt på din krone’ en smukkere og mere højtidelig indledning kan man vel næppe ønske sig til en julekoncert? 

En flok søde piger med lys i hænderne og luciasang på læberne bød os velkommen til en dejlig julekoncert i Østervrå Kirke mandag aften. De 11 piger fra Rytmisk Pigekor i Hjørring gæstede kirken med et fint og bredt sangrepertoire der, ikke overraskende havde størst vægt på julens sange og salmer, men der blev også plads til et par enkelte andre sange. Bl.a. Sanne Salomonsens ’Hjem’, som har en særlig betydning for koret, fortalte korleder Christina Thoft. 

Aftenen vekslede mellem korsang og fællessang, og publikum blev også inviteret til at tage lidt mere aktiv del i aftenen med en gospeludgave af ’Et barn er født’. 

Flere af kormedlemmerne lavede fine små solopræstationer, og aftenen blev bundet fint og uhøjtideligt sammen af de to livlige korledere. 

Koret sluttede med at gå syngende ud af kirken til sagen ’Nu tændes 1000 julelys’, og herefter kunne alle nyde en kop kaffe med tilbehør i våbenhuset. 

Juletravlt
I begge kirker – Torslev og Østervrå har der været travlt med julekoncerter og gudstjenester. Torslev Kirke havde således en fantastisk koncertaften med ’De ni Læsninger’, hvor Østervrå Koret medvirkede. 

Ældrecentrets julegudstjeneste blev som noget nyt i år afholdt i Østervrå Kirke med rigtig god deltagelse. Et stort Luciakor fra Bødkergården gav gudstjenesten et ekstra højtideligt skær.  

ÅB

Populære artikler