Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Pølsevogn på besøg på Dybvad Ældrecenter

Ja, der stod den – pølsevognen – i det dejlige og solfyldte efterårsvejr, der ligefrem indbød til at spise ude – og det gjorde beboere og personale også sidste torsdag, da Kurt var på besøg med sin pølsevogn, som han havde parkeret inde i den dejlige have bag ved ældrecentret i Dybvad.

På Kurts pølsevogn står der: Høkerens håtter – et hit hos fatter og måtter – ja, og det er så sandt, som det er skrevet.

Der bredte sig efterhånden en herlig duft af netop pølsevognens kogte og stegte pølser, ristede løg og rå løg og hvad der ellers hører til en rigtig hotdog.

Beboerne på ældrecentret var også klar til at spise ved pølsevognen den dag og der var stillet borde og stole ud og dækket festligt op med blomster på bordet i det fine vejr og der var rigtigt mange beboere, der ville være med ved pølsevognen – så mange, at man måtte have fat i flere stole og endnu et bord – det var bare så herligt at se.

På et tidspunkt var der ligefrem kø ved pølsevognen, hvor man som nævnt kunne vælge mellem kogte eller stegte pølser og så var der jo alt det gode tilbehør – ristede løg, stegte løg, agurkesalat, sennep, ketchup og remoulade – og man kunne da også bare få sig et brød og en pølse m. tilbehør, hvis man mere var til det og så  kunne man få sig en Cocio  cacaomælk eller en af alle de andre sodavand, der var fremme og der var da også en øl eller to i kassen til at skylle det hele ned med.

Der blev hygget og snakket ved bordene og man glædede sig over det fine vejr, mens man nød Kurt Pølsemands håttere.

Vejret var så man helt glemte, at det er sidst i september – en rigtig god ide med sådan en pølsevogn – det var ældrecentret, der stod for arrangementet.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler