I 1982 turnerede jeg i Sæby Kommune og foretog en fotoregistrering af skolebygninger og missionshuse – både nuværende og forhenværende. Da missionshuset ”Elim” i Understed i sommeren 1986 blev nedrevet for at give plads til det nye sognehus, modtog Sæby Museum en række inventargenstande fra huset; de kom til at udgøre rygraden i museets sommerudstilling i 1987: ”Vækkelse i Østvendsyssel”. Til udstillingen udarbejdede jeg et lille katalog over kommunens missionshuse, hvori billederne fra 1982 blev brugt, og der blev tilføjet en kort historisk tekst til hvert hus – af nærliggende grunde lidt mere udførligt for Understeds vedkommende.
I 1982 var der i Sæby Kommune 14 missionshuse i drift, samt to forhenværende missionshuse (Hørby gamle missionshus og Albæk missionshus).
I dag er det i det samme område kun et missionshus i drift, nemlig i Dybvad. I de nedlagte missionshuses sted har alle pastoraterne fået sognehuse eller menighedshuse til afholdelse af møder. Men missionshusene står der endnu – tomme eller taget i brug til andet formål.
I 2020 genfotograferede jeg missionshusene, og fik ”hæftet ende” på deres historie.
Denne serie vil bringe en lille tekst om hvert missionshus, tillige med et billede fra 1982 og et fra 2020. Det er mit håb, at serien kan vække minder hos de ældre og interessere de yngre, som ikke selv har levet med i den periode, hvor missionshusene var i virksomhed.
”Arkivnumrene” ved nogle af husene henviser til de arkivalier, som er afleveret til Byhistorisk Arkiv i Sæby.
Vækkelse i Østvendsyssel – Sæby Museums sommerudstilling 1987
I 1870’erne nåede Indre Missions vækkelse til Vendsyssel, hvor der opstod to kraftcentre: I Horne ved Hirtshals opførtes landsdelens første missionshus i 1875, og i Sæby det andet i 1879. Landsdelen blev som helhed stærkt præget af Indre Mission; her bor ca. 5% af Danmarks befolkning, men her ligger 12% af landets missionshuse.
Vækkelsen i Østvendsyssel er valgt som tema for Sæby Museums sommerudstilling 1987 af to grunde: Det giver os en kærkommen lejlighed til at vise et udsnit af de inventargenstande, som blev hjemtaget fra Understed Missionshus før dettes nedrivning i 1986; og samtidig giver det os lejlighed til at gøre opmærksom på det Projekt Indre Missions Historie, som i disse år iværksættes over hele landet, og som Byhistorisk Arkiv og Sæby Museum deltager i for Sæby Kommunes vedkommende.
Hvis nogle af vore gæster er i besiddelse af papirer, billeder eller genstande, der belyser Indre Missions historie i Sæby Kommune, vil arkivet og museet være meget interesseret i at få lov til at overtage dem, eller evt. blot låne dem til registrering og fotografering.
På de følgende sider gives en ganske kort præsentation i tekst og billeder af Sæby Kommunes 16 missionshuse, idet dog Missionshuset i Understed behandles lidt mere udførligt end de øvrige. Disse korte rids skal først og fremmest handle om missionshusene som de ydre rammer for Indre Missions virke i sognene; de har langt fra udtømt behandlingen af Indre Missions indre liv og dens medarbejdere indenfor samfundene.
Missionshuset ”Elim”, Understed
Matr.nr. 3i af Den sydvestlige Del, Understed Sogn, Understedvej 67; arkiv j.nr. 704.
I årene 1852-1882 havde Understed og Karup Sogne et par præster, som i og for sig røgtede deres embede samvittighedsfuldt, men som var optaget af, hvad vækkelsens folk ville kalde ”verdens affærer”; de var nok begge præget af rationalismens efterklang. Carl Christian Lund (sognepræst 1852-1864 og en tid konstitueret provst) var landbrugsinteresseret, og købte i 1860 gården Stendahl; hans søn, dyrlæge Christian Jacob Rodtwidt Lund, skal have været den første i Østvendsyssel, som brugte kunstgødning. Niels Peter Simonsen (sognepræst 1864-1882) havde interesse for det politiske liv; 1867-1882 var han medlem af sognerådet, fra 1874 som formand, og ved folketingsvalget i 1876 var han på tale som Venstres folketingskandidat i Frederikshavnskredsen.
Da ingen af disse præster havde forbindelse med vækkelsesbevægelserne, havde det kirkelige liv i sognene efter senere beretteres opfattelse et noget gammeldags præg. Den grundtvigske lærer Thomas Nielsen, som sad i Vangen Skole 1855-1876, var en enlig svale, der ikke formåede at præge sognene. Enkelte, der havde fået forbindelse med Indre Mission, gik i kirke til pastor Skovgaard i Sæby (indtil 1882).
I 1882 kom Frants Ludvig Petersen til Understed-Karup som sognepræst, og samme år kom C.C.J. Asschenfeldt-Hansen til Sæby; og det blev signalet til Indre Missions vækst. I Understed-Karup pastorat var det især Understed Sogn, der tog del i den indremissionske vækkelse, mens Karup Sogn var – og stadig er – mere grundtvigsk præget. – Asschenfeldt-Hansen i Sæby var en vældig vækker og blev én af Indre Missions forgrundsfigurer i et par menneskealdre; pastor Petersen i Understed-Karup, der karakteriseres som en mild forkynder, var i begyndelsen velvilligt indstillet til Indre Mission; senere svingede han noget væk, men kirkegangen i sognet blev bedre end under forgængerne; og som noget helt nyt samlede han sognets unge piger til møder i præstegården. – Samtidig fortsatte en del af beboerne med at rejse til Sæby for at høre Asschenfeldt-Hansen.
Pastor Petersen rejste til Fyn i 1881, og blev afløst som sognepræst i Understed-Karup af den 31-årige Hans Nielsen Hansen. H.N. Hansen er blevet karakteriseret som en fuldtro Indre Missions præst, og da han havde været i Understed-Karup i et par år, oplevede Understed Sogn en stærk vækkelse. Den var så omfattende og bæredygtig, at man i 1897 turde skride til opførelsen af et missionshus i Understed; det kom til at ligge overfor Understed Kirke, lidt nord for den bebyggelse, der var vokset op omkring det i 1888 oprettede andelsmejeri ”Odin”. Grunden, som missionshuset blev opført på, var udstykket fra gården Damsgaard, og blev skænket til formålet af den daværende ejer Jens Møller (skøde læst 16.03.1899, nr. 24).
Opførelsen af missionshuset var lagt i hænderne på Chr. Thomsen, Stenbjerg, som både var murer og tømrer. Han var født i Gærum i 1851, men kom til Understed Sogn i 1878. Han stod for adskilligt byggeri, bl.a. også den nye skole i Understed i 1905. Chr. Thomsen var tillige én af Indre Missions faste støtter i sognet, og ledede således søndagsskolen i over 30 år.
Det nye missionshus fik navnet ”Elim”, efter én af israelitternes lejrpladser i ørkenen efter overgangen over Det røde Hav (2. Mos., 15,27), og det blev indviet den 28. oktober 1897 af pastor Asschenfeldt-Hansen (der på dette tidspunkt var flyttet fra Sæby og nu var sognepræst i Slemminge-Fjelde på Lolland), sammen med sognepræst Hans Nielsen Hansen.
Missionshuset i Understed blev udgangspunktet for en alsidig virksomhed, også efter at pastor Hansen flyttede i 1899; de efterfølgende præster i sognene: Ernst Adam Olsen (1899-1920), Theodor Neergaard (1920-1926), Christian Sørensen Birkeland (1926-1931) og Ejnar Hemme Goll (1931-1959) sluttede sig også til Indre Mission og støttede det arbejde, der udgik fra missionshuset. Man samarbejdede fra Understed især med samfundene i Sæby og i Bangsbostrand. Christian Peter Nielsen, der var lærer ved Understed Skole i årene 1897-1934, var ligeledes en støtte for missionshusets arbejde. Mellem pastor Olsen og lærer Nielsen var der nogen konkurrence om, hvem der skulle stå i spidsen for arbejdet i missionshuset, udprægede personligheder som de begge var.
I 1939 blev missionshuset bygget om, og der blev indrettet en lejlighed på førstesalen over køkkenet og den lille sal, og sat en kvist på sydsiden af taget.
I 1960’erne og -70’erne begyndte kredsen omkring missionshuset at svinde ind. Hertil var der flere årsager; blandt andet må nævnes den dalende interesse for det kirkelige arbejde i befolkningen som helhed. Specielt for Understeds vedkommende kan der nok peges på nogle særlige årsager: Sognets udviklingsområder lå geografisk i sognets yderkanter: Vangen-Haldbjerg-området, der var orienteret mod Frederikshavn, og Sulbæk-området, der i nogen grad var orienteret mod Sæby, voksede op som parcelhuskvarterer og ”sovebyer”. Til gengæld stagnerede befolkningen i Understed By i nogen grad, og landområderne blev affolket i takt med landbrugets mekanisering. Ved kommunalreformen i 1970 blev Understed Sogn amputeret i kommunal henseende, idet Vangen-Haldbjerg-området kom til Frederikshavn Kommune. Selv om delingen ikke berørte kirkesognet, kunne det næppe undgås, at bånd blev skåret over.
Af alle disse grunde formindskedes den kreds, der stod bag missionshuset i Understed, og af samme årsager blev huset nok ikke holdt så godt ved lige som det i og for sig var ønskeligt. I 1984 afhændedes missionshuset derfor til Understed Menighedsråd for en symbolsk betaling på 15.000 kr.; tanken var at bruge huset til menighedshus (mødeaktiviteter), og samtidig indrette de velfærdsrum for kirkegårdsgraveren, som lovgivningen nu kræver ved alle kirkegårde.
Menighedsrådet fik udarbejdet projekt for ombygning og restaurering af missionshuset; men da det viste sig, at omkostningerne næsten ville nå op på 1 mio. kr., bestemte man sig til at nedrive det gamle missionshus og i stedet opføre en ny bygning, der både kunne indrettes mere praktisk og placeres bedre på grunden.
Nedrivningen af det gamle missionshus skete i forsommeren 1986; og i efteråret og vinteren 1986/87 opførtes det ny menighedshus, som indviedes den 26. april 1987 af provst Verner Tranholm-Mikkelsen, Vester Hassing. Huset var tegnet af ingeniør Kristian Kousholt, Understed, og kostede 700.000 kr. Det blev i 2011 udvidet med en tilbygning i vinkel, indeholdende præstekontor, som var påkrævet efter salget af præsteboligen i 2010; udgiften til dette byggeri blev afholdt af salgssummen for præsteboligen. Tilbygningen blev tegnet af CJ Arkitekt- og Konsulentfirma, v/ Claus Johansen, Sulbæk, opført af CK Byg og indviet 19. juni 2011.
Før nedrivningen af missionshuset i 1986 foretog Sæby Museum opmåling og fotografering af bygningen, ligesom en del af inventargenstandene framissionshuset blev deponeret på museet. Et udsnit af genstandene ses på museets sommerudstilling 1987: Vækkelse i Østvendsyssel.
Jørgen Clausager
Fortsættes i næste uge
