Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Store hoppedag i efterårsferien

Det var Dybvadhallen, der stod for arrangementet, der havde lokket omkring 90 børn og deres forældre og bedsteforældre op i hallen sidste tirsdag.

Det var firmaet ”OP og HOP”, der var på besøg med en kæmpestor hoppepude placeret over det meste af hallen og så to lidt mindre hoppepuder, som primært var til de små børn.

De voksne kunne så sidde langs siderne og glæde sig over al den energi, som børnene lagde for dagen og så kunne man i øvrigt købe kaffe, vand, slik og chips, så der var lagt op til en rigtig hyggeformiddag med masser af hoppe-motion til alle børnene.

Børnene strålede af glæde og hoppelyst og kom ind imellem over til de voksne for at fortælle, hvor sjovt det var og inden der nåede at blive svaret,var børnene allerede i gang med at hoppe igen.

Sådan en hoppepude kan altså noget og det mest fantastiske ved at stå og kigge på, at der blev hoppet af alle de mange børn,var at alle var glade og hoppede og snakkede og vinkede ud til alle de voksne – og de var supergode til bare at være der alle sammen uden problemer – det var bare så herligt at se al den energi, der blev lagt for dagen – det må være trætte og også glade børn, der kom hjem fra hallen ved middagstid – og som halinspektør Klaus Nielsen sagde til avisen: Med den succes her i dag, så bestiller vi helt sikkert hoppepuden til næste år igen.

Jo-Jo

Populære artikler