Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

30 nye elever på Torslev skole

Glade, spændte og forventningsfulde børn mødte frem til første skoledag i 0.-klasse på Torslev Skole, hvor de, sammen med deres forældre, på behørig vis blev budt velkommen. 

Den første skoledag er noget helt særligt, og det var det også sidste tirsdag for 30 nye elever i 0.-klasse på Torslev Skole. Spændte som flitsbuer og med forventningens lys i øjnene mødte alle op til en flagsmykket skole og lige så spændt ventende lærere og skoleleder. 

Børn og forældre blev budt velkommen i skolegården af skoleleder Susanne Danielsen, som sammen med et par nye elever fik Dannebrog til tops i skolens flagstang. Herefter gik alle i samlet trop til Indskolingen, hvor eleverne og lærerne fra 1. og 2. årgang tog imod med flagallé og velkomstsang. 

Så gik turen ind til klasselokalerne, for de 30 elever er nemlig blevet til to klasser med hver 15 elever. 

ÅB

Populære artikler