Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Middag med forsinkelse

100 spisende seniorer nød med et års forsinkelse en tre retters menu i Østervrå Kulturhus. Middagen var en del af regeringens Sommerpakke fra 2020. 

Det er altid dejligt at have noget til gode, og der var da heller ingen tvivl om, at samtlige 100 deltagere til Østervrå Seniorernes middag i Østervrå Kulturhus havde glædet sig og set frem til dagen. Middagen var betalt af de ca. 33.000 kr. Østervrå Seniorer havde søgt om og fået fra regeringens Sommerpakke i 2020 afsat til oplevelser for ældre over 65, der har været udelukket fra mange aktiviteter under coronaen. – Vi havde jo allerede planlagt og inviteret til spisning i september sidste år, men så kom der jo en ny coronanedlukning, og så måtte vi udsætte det hele, forklarer Conny Jensen fra bestyrelsen. 

Stemningen var rigtig god, og den tre retters menu fra Meny i Østervrå gled ubesværet ned ledsaget af både øl, vin og vand. Undervejs blev der spillet hyggemusik af fem harmonikaspillere fra Tårs-Lendum Harmonikaorkester. 

Bestyrelsen og deres faste hjælpere havde givet sig selv en fridag, og deres faste opgaver blev i stedet udført til UG af Østervrå Idræts- og Kulturcenters personale. 

Østervrå Seniorer er klar med efterårets program, som i første omgang gælder en udflugt til Jesperhus Blomsterpark den 24. august, og tirsdag den 7. september bliver der endelig lejlighed til at få indviet et helt sæt nyindkøbte Højskolesangbøger. 

ÅB ν

Populære artikler