
Der findes mange forskellige former for skader, men ens for dem alle er, at det aldrig er behageligt at være skadet. Uanset om det er en sportsskade, en arbejdsskade eller noget helt tredje, vil der ofte være smerter involveret, og måske vil der endda være varige mén, hvis ikke du er god nok til at lytte din krop og følge genoptræningen. Selvfølgelig vil du gerne hurtigt om på den anden side af skaden, men du vil også gerne komme derom i behold.
Tålmodighed er et nøgleord
Det er nemmere sagt end gjort at være tålmodig, når det kommer til en skade. Især hvis det er en skade, der holder dig fra det arbejde eller den sport, som du elsker, kan det krible i hele kroppen efter at komme tilbage. Problemet er bare, at du kan gøre tingen værre, hvis du vender for hurtigt tilbage, og din krop egentlig ikke er klar.
Derfor er det altså vigtigt, at du giver din krop god tid til at komme tilbage på rette spor – og at du lytter til genoptræningseksperterne, hvis du er i et samarbejde med sådan nogle.
Din krop fortæller dig, hvordan den har det
At lytte til din krop kan godt være en krævende øvelse, og især hvis den fortæller dig noget, du ikke har lyst til at høre, kan det være nemt bare at vende det døve øre til. Men det giver lidt sig selv, at det er vigtigt at lytte til din krop, når du er i gang med at komme dig over en skade. Særligt smerter og ømhed er nogle af de faresignaler, din krop sender, når den gerne vil fortælle dig, at den altså ikke er klar endnu. Det kan også være, at du efter skaden har brug for nogle specielle behov som f.eks. en elevationsseng – og så bør du give kroppen, hvad den kræver.




