
Karlsen Byg A/S er oprindeligt etableret i 1983 af Thorkild Karlsen og hans kone Tove. Firmaet var en regulær tømrerforretning og hed dengang tømrermester Thorkild Karlsen. I 1988 skiftede firmaet navn til Karlsen Totalbyg ApS, men det var stadig Tove og Thorkild Karslen, der var på lederposterne.
Efter mange år som tømrermester, kom parrets søn, René, i april 2008, med i forretningen og firmaet blev omdøbt til Karslen Byg A/S.
I dag er firmaet fortsat et helt regulært tømrerfirma, dog med entreprenør- og kloak-arbejde på listen over ting, de klarer. René er nemlig uddannet autoriseret kloakmester. Firmaet har haft stor succes bl.a. med opførelse af Sundhedshuset i Østervrå og den bagvedliggende ”Sundhedsparken” med ældrevenlige lejeboliger.
Firmaets direktør hedder i dag René Karslen, men far Thorkild er stadig i arbejdstøjet en gang imellem og går til hånde bl.a. som chauffør.
Vi har specialiseret os i løsninger der er tilpasset kundens behov, samtidig med at den høje kvalitet fastholdes, fortæller René Karlsen. Vi har eget værksted med egen produktion af døre og vinduer hvor vi også kan udføre forskellige former for snedkerarbejde som f.eks. skabe og trapper. Derudover har vi en række dygtige samarbejdspartnere, som vi gennem tiden har opbygget et nært og tillidsfuldt forhold til, så det er bare at give os et kald, hvis man skal have lavet noget ordentligt tømrerarbejde, slutter René med et glimt i øjet.




