Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

50 års skolejubilæum

Fra venstre: Hanne Madsen, Stig Lindtner, Birgitte Møller, Vibeke Larsen, Henrik Hald Andersen, Bjarne Aagreen Pedersen, Lasse Larsen, Kim Tage Palle, Annette Aabel Thomsen, Olav Andersen og Ditte Leer. Forrest: Lærer Margit Kræmmergaard.

August 1971 skolestart på Thorshøj Forskole. August 2021 50 års jubilæum på Thorshøj Gamle Skole. 

Lørdag den 28. august holdt 1.C jubilæum på Thorshøj Gamle Skole, hvor de startede deres skolegang for 50 år siden. 11 elever var mødt frem, ligesom klassens faste regnelærer havde taget imod invitationen. 

Det blev til nogle hyggelige timer, hvor de udvekslede gamle minder; nogle havde ikke set hinanden i mange år, så det blev også til en runde med “siden sidst”. Snakken gik livligt hele dagen, kun med en times afstikker for nogle stykker til Vendelbokroen, hvor en del havde gået på danseskole og været med forældrene i stemmeboksen som børn og havde gået til bal som helt unge.

Bekymringer for, om man kunne “slå tiden ihjel” blev hurtigt gjort til skamme; arrangementet varede helt fra frokost og ud på de små timer.

Populære artikler