
Tirsdag den 20. september indbyder menighedsrådet til valgforsamling i Flauenskjold Kulturhus.
Den nuværende formand for Voer Menighedshedsråd Kirsten Sejllund Jensen oplyser at det er nu, der er mulighed for at få indflydelse på vores lokale sognekirke.
Mange beslutninger bliver i dag truffet langt fra vores lokalområde. Men i menighedsrådet træffer man beslutninger om egne forhold.
Der skal vælges 5 personer til Voer Menighedsråd for en 2-årig periode.
Kirsten Sejllund Jensen oplyser endvidere at der på valgforsamlingen opstilles kandidater, og at disse får mulighed for at præsentere sig selv, og der er efterfølgende mulighed for debat.
Derefter afholdes der skriftlig afstemning om de opstillede kandidater. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
Loven muliggør dog stadig, at der efterfølgende kan udløses et afstemningsvalg i sognet, hvis der indleveres endnu en liste med kandidater og stillere. Opfordringen lyder derfor: Kom og vær med – måske det er noget for dig?
For de nuværende menighedsrådsmedlemmer gælder det, at det vil være fantastisk at blive ”væltet af pinden” af friske nye kræfter, slutter Kirsten Sejllund Jensen.
IS



