Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Ulvetime med store temaer på programmet

Mandag den 15. januar 2018 var der igen Ulvetime i Østervrå Kirke. Da dagen lå tæt på Helligtrekongers søndag, var det De Vise Mænd fra Østerland, der var fokus på.

Martin Luther havde igen lagt vejen forbi kirken i form af en meget nysgerrig hånddukke, som i dialog med sognepræst Johnny Søndberg-Madsen talte om, hvordan de tre konger havde fundet frem til jødernes konge, Jesus.

Stjernen over Betlehem var dog ikke det eneste himmellegeme, som børnene måtte forholde sig til, idet både spiralgalakser og Mælkevejen kom på lys-tavlen i forbindelse med Trosbekendelsen og den almægtige Gud.

Godt fyldt op af ”hjerneføde” blev alle inviteret på Jens Martin Fjordbaks fortolkning af en ret, som kunne stamme fra Østens Vise Mænd – i hvert fald var der karry i og den blev indtaget med stor appetit ved kirkens bænkerækker.

Populære artikler