
Herre serie 2
Flauenskjold IF’s 1. hold i serie 2 har været i kamp to gange i den forløbne uge og begge gange på hjemmebane.
Tirsdag aften blev det til et klart nederlag til Hirtshals på 0-3 i en kamp hvor gæsterne lige havde et ekstra gear i forhold til Flauenskjold.
Lørdag tog man så i mod det ubesejrede tophold fra Hjørring Frem på Flauenskjold Stadion. Der var denne gang en helt anden tænding på de unge Flauenskjoldgutter, og holdet kunne køre en klar og fortjent 3-0 sejr hjem.
Lasse Johnsen fik, midt i 1. halvleg, rettet et hovedstød af således at bolden ændrede fuldstændig retning og gik i mål. Det diskuteres vist stadig om der var tale om et selvmål. Christian Kjeldsen øgede til 2-0 efter forarbejde af Mathias Drejer, og det var ligeledes Christian Kjeldsen der bragte hjemmeholdet foran 3-0 i 2. halvlegs 1. minut. Denne gange efter fornemt oplæg fra Kasper Bisgaard.
Herefter var kampen reelt afgjort og Flauenskjold var tættere på 4-0 end Hjørring Frem var på en reducering. Med sejren topper holdet rækken med 13 point for 6 kampe.
Søndag gælder det Sæby på udebane.
Herre serie 4
Serie 4 havde lørdag besøg af topholdet Øster Brønderslev. Efter en ellers god indsats måtte Flauenskjold se sig besejret 2-1. Jonas Thomsen udlignede ellers til 1-1 på straffespark blot fem min før tid. Men i dommerens overtid løb gæsterne alligevel med sejren efter et drømmehug fra kanten af feltet.
Torsdag er der lokalopgør i serie 4 når Flauenskjold skal på besøg på Dybvad Stadion.
Herre serie 6
Serie 6 drengene fra Flauenskjold IF spillede søndag den femte og sidste kamp inden ombrydningen. Det skete på udebane mod Lyngså med en 2-1 sejr til følge. Målene blev scoret af Kasper Poulsen og Simon Christian Pedersen. Med sejren tager Flauenskjold puljens 2. plads og dermed 2 point med over i den nye pulje, som indledes den 16. maj.
Kvinder jyllandsserien
DHF pigerne har været i kamp to gange i den forgangne uge. Onsdag blev topholdet fra Holtet besejret med 1-0 på Dybvad Stadion på et mål af Krestina Oien.
Lørdag var der så lokalopgør på Flauenskjold Stadion mod Team Østvendsyssel. Efter en flot indsats af hjemmeholdet fra DHF blev det til en fortjent 2-0 sejr. Vi skulle dog helt hen til ti min. før tid inden Caroline Rørbæk bragte holdet foran 1-0. Sigrid Scholten slog sejren fast i overtiden.
I den utroligt tætte række er holdet, med ugens to sejre gået fra bundpladsen til 1. pladsen nu med ti point for fem kampe.
Lørdag skal DHF en tur til Aalborg for at møde Aalborg Freja.
IS ν




