Mandag den 10. juli modtog fodboldlandsholdsspiller Joakim Mæhle årets Guld Harald, og det var en synligt stolt prismodtager, der tog imod den flotte statuette, som blev overrakt af Harald Nielsens enke Rudi Nielsen.
En glad, smilende og afslappet Joakim Mæhle mødte sammen med kæresten Mia op til overrækkelsen af årets Guld Harald, som fandt sted mandag aften på forpladsen ved Arena Nord, lige i umiddelbar nærhed af den store statue af Harald Nielsen. – Jeg er spændt på, hvad der skal ske, og selvfølgelig også meget beæret over at skulle modtage prisen, fortalte Joakim.
Det har længe været et ønske fra Guld Harald-komiteens side, at idrætsprisen Guld Harald skulle tildeles Joakim Mæhle fra Østervrå. I år lykkedes det at få Joakims feriekalender til at gå op med, at han kunne være tilstede ved kåringen. Joakim Mæhle blev den 5. modtager af prisen, og han blev samtidig den første modtager, som stadig har fuld gang i en spændende international fodboldkarriere – og tilmed i Italien lige som Harald Nielsen.
Flere talere
Tidligere fodboldspiller i FfI og komitemedlem Pauli Jørgensen indledte rækken af taler, hvor han kort ridsede Harald Nielsens karriere op, og borgmester Birgit S. Hansen overtog herefter mikrofonen, og holdt en meget personlig tale til Joakim, som hun har fuldt siden han var en lille ’knejt’. Arena Nords direktør, Per Malmberg bød velkommen på vegne af Arena Nord, hvorefter direktør for Spar Nord Bank Morten Kock gav et kort rids over tidligere modtagere af prisen og om selve prisen. Herefter gik Rudi Nielsen på scenen for at overrække årets pris.
Et forbillede
Du giver så meget på banen, men du giver lige så meget udenfor banen – bliv ved med det, lød det bl.a. i talen fra Rudi Nielsen til Joakim Mæhle. Du er en folkehelt og et kæmpe stort forbillede for mange drenge og piger, som måske også har en drøm om at blive til noget stort. Den glade prisoverrækker havde virkelig gjort sit forarbejde, og med en flersiders lang tale kom Rudi Nielsen rundt om Joakim Mæhles liv, lige fra de helt unge år til nu. Undervejs blev flere punkter fremhævet – ikke mindst Joakims familie, og hvad deres indsats har betydet, herunder Joakims farfar Kjeld, der jo selv i en høj alder fortsatte med at spille fodbold. – Du har gode gener, vær du glad for det, lød det fra Rudi, som understregede at det jo lover godt for mange flere fodboldhøjdepunkter fra dig, Joakim.
Det er tilladt at drømme
Det var en synligt stolt Joakim Mæhle, som efterfølgende takkede for prisen. – Inden overrækkelsen talte jeg med Haralds familie og venner, som fortalte mig om den store betydning Harald Nielsen har haft, og det giver en endnu større stolthed over at modtage prisen, lød det fra prismodtageren. Jeg vil også gerne takke alle dem, der har gjort det muligt for mig at forfølge min drøm, uden dem, havde det ikke kunnet lade sig gøre.
Jeg håber at kunne dele mange flere fodboldoplevelser med jer fremover, men der er noget jeg gerne vil fremhæve her. En kæmpe ros til de mange frivillige, der dagligt gør en enorm indsats rundt omkring i klubberne, for at så mange børn og unge kan få lov til at spille fodbold. Til børnene og de unge vil jeg sige – det er tilladt at drømme, så længe I arbejder hårdt for det, så er der store chancer for at det lykkes, lød det gode råd fra Joakim Mæhle.
Vejret spillede helt sikkert en rolle i antallet af fremmødte, men interessen var alligevel stor, og efter overrækkelsen var køen lang til de gratis pølser. Køkultur var også et must, hvis man gerne ville have en autograf og et billede med dagens hovedperson, og det var der rigtig mange, der gerne ville. De blev ikke skuffede, Joakim gav sig igen rigtig god tid til at sætte sin klo det helt rigtige sted, og at få telefonerne i den rette vinkel til de efterfølgende fotos.
Regnvand, papir og blæk
Ovenstående tre ingredienser er ikke nogen god kombination, og slet ikke for deres udsendte, som stort set ikke fik ret meget andet end nogle få stikord, som blækket efterfølgende flød ud på, ned på blokken. Der var ingen tvivl om at arrangørerne også havde haft mange overvejelser om, hvor vidt prisoverrækkelsen skulle flytte indendørs, men de havde sat deres lid til vejrmeldingerne, der forudså at regnen skulle stilne af omkring kl. 18, som var starttidspunktet for arrangementet. Det skete så bare ikke, næsten tværtimod, regnen tog til – det var rent ud sagt strålende vejr.
Da hele arrangementet var vel overstået, og Joakim var i gang med at skrive autografer (indendørs) og stille op til selfies, stod deres udsendte tilbage med en håndfuld krøllede, halvvåde og blækplettede stykker papir. Håber dog at ovenstående alligevel giver et billede af, hvordan forløbet var, og hvor stolt og beæret Joakim Mæhle blev for prisen.
ÅB
