Stort ravfund ved gården “Silkeborg” – juni 1907
Af Vivi Dybdahl
I den ældre stenalder, periodens første tredjedel, eller ”køkkenmøddingernes tid”, da vore forfædre udelukkende levede af jagt og fiskeri, og ikke havde andre husdyr end hunden, og kun benyttede råt tilhuggede flintredskaber, nøjedes de med at gennembore dyretænder som smykker.
I den yngre stenalder, derimod, stendyssernes og jættestuernes tid, da man forstod at slibe flinten og besad et udviklet agerbrug, havde man lært ravet at kende og anvendte det overordentlig meget til prydelser. Ganske naturligt forstod man i begyndelsen af den yngre stenalder ikke at udføre så smukke ravarbejder som i periodens senere del, og just fra hin første tid stammer ravfundet fra Torslev.
Dette har sikkert været en ravhandlers varelager, som han under urolige forhold har skjult i mosen og ikke senere fået lejlighed til at tage op igen, ganske som det har været tilfældet med mangfoldige lignende fund fra historisk eller forhistorisk tid.
Det største antal forarbejdede ravstykker, som nogensinde er fundet samlet i Danmark, næsten 6000, blev den 12. juni 1907 afleveret til Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring.
Fundet, som var nedlagt i en stor lerkrukke, stod ca. ½ meter under overfladen i gårdejer Dorthea Nielsens tørvemose ved Torslev og havde et indhold af store rør- og skiveformede perler samt tildannede eller naturlige ravklumper.
Gårdens bestyrer Christian Riisager, Silkeborg, Hjørringvej ved Thorshøj gjorde det stor fund.
Hvilken matrikel er fundet gjort på?
Ejerlav: Den Mellemste Del, Matr. nr. 24a og 35.
Torslev Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.
Han stoppede tørvegravningen umiddelbart efter fundet af lerkrukken og tilkaldte pastor Emil Bøggild, Lendum og mejeribestyrer Hans Peter Lystager, Østervrå, som han vidste havde forstand på oldtidsfund, og disse to amatørarkæologer foranledigede at findestedet blev nøje undersøgt, og at det store ravfund efterfølgende blev afleveret til museet i Hjørring som Danefæ.
I dag er dette ravfund på Nationalmuseet i København, og er i deres Oldtidsudstilling, og kan ses der.
Ravperlefundet i Stagsted
Af Vivi Dybdahl
Østvendsyssel Folkeblad, Maj 1932.
Om fundet af 2700 ravperler i en mose i Stagsted ved Skæve, fortæller museumsinspektør Carl Peter Neergaard, Nationalmuseet, at der i fundet er nogle få aflange, smalle, flade ravstykker med en række huller på tværs af den længste led: disse har været benyttet som mellemstykker i perlesnorene til at holde de enkelte perlerækker i halsbåndene i stilling. Envidere findes nogle ret store ravstykker, hvis eneste forarbejdning består i en indknibning på midten, de har øjensynlig skullet slutte en perlerække af. Og endelig udgør fundets hovedmasse en meget stor samling ganske små, ringformede perler med nogle enkelte aflange, cylinderformede imellem.
Fundet stammer fra den samme begrænsede, ret tidlige periode af den yngre stenalder, hvorfra de fleste af vore andre store ravfund hidrører, og det er sandsynligvis et Votivfund, det vil sige en offergave. De fleste af disse fund stammer fra det nordlige og vestlige Jylland, naturligt nok, da det er her, man finder ravet ved stranden og har gjort det i langt større udstrækning på den tid, fundet stammer fra.
I forvejen havde vi flere større fund af samme art og fra samme tid, der ligeledes stammer fra Vendsyssel; det største af dem omfatter 4500 små perler og blev fundet ved gården Silkeborg i Torslev Sogn og ligeledes ved tørveskæring. Blandt de andre fund nævnes dem fra Vildskov i Øster Brønderslev, fra Børglum Sogn (1500 små perler og nogle større) og fra Skibsby i Sct. Olai Sogn tæt ved Hjørring, hvor der fandtes en del lange rørformede perler.
Forleden var lærer P. M. Rørsig fra Hallund og sognefoged Kristen Pedersen Sletting fra Hellum atter på findestedet, og der overraktes da finderen, husmand Laurits Kristian Thomsen Krattet, Birkebo, Stagsted, 300 kr. fra nationalmuseet som honorar og findeløn for perlekransene – en særdeles smuk dagløn for tørvegravning i en krisetid.
Findestedet var Birkebo, Stagsted Hedevej 8, Skæve.
Ravperlefundet er også nævnt i Vendsyssel Tidende den 11. maj 1932.
