Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Stort børnehåndboldstævne i Flauenskjold Hallen

Flauenskjold Hallen er blevet et yderst populært sted for afholdelse af DGI’s børnehåndboldstævner. Lørdagens stævne var således det tredje stævne i Flauenskjold i denne sæson. 

Børnestævnerne adskiller sig fra den traditionelle håndboldturnering ved at man tilmelder sig fra gang til gang. Antallet af tilmeldte hold til lørdagens stævne slog alle rekorder med over 40 tilmeldte hold. Dette gjorde at de yngste rækker i U6 og U7 måtte flyttes til Aabybro. Det betød at stævnet i Flauenskjold havde deltagelse af 24 hold fra U8 og ældre, der afvikledes et væld af sjove og spændende kampe dagen igennem. Der var således håndbold i Flauenskjold Hallen denne lørdag fra kl. 9.30 til 17.00.

Stævnerne i Flauenskjold er som sagt yderst populære og roses både af DGI’s ledelse, og de mange deltagende klubber, der strækker sig fra Skagen i nord til Støvring i syd.

Det er klart at stævnerne kun kan afvikles i kraft af de mange frivillige tidtagere, dommere, cafeteriapassere og øvrige hjælpere. Det er selvfølgelig ikke mindst deres fortjeneste, at det generelle indtryk er at ”i Flauenskjold er der altid styr på det”. Stor cadeau til håndboldafdelingen.

Sæsonens sidste stævne i Flauenskjold Hallen bliver lørdag den 21. marts, hvor det bliver U6 og U7 holdene, der får fornøjelsen af hjemmebane.

IS

Populære artikler