Sogneaften i Lyngså kirkehus
Torsdag den 27. september.
Sofie Klingberg: Det gav mig så meget at lave TV om at miste min mor.
Dokumentarprogrammerne ”Mor er død, men det taler vi ikke om…” blev lidt af en vendepunkt i Sofie Klingberg Kruhøffers liv.
Da Sofie Klingberg Kruhøffer var 16 år gammel, mistede hun sin mor, som døde af en kræftsygdom. Tabet bragte af indlysende årsager Sofie ud i sit livs krise, som hun dengang bearbejdede i en sorggruppe for børn, der har mistet.
Nu er Sofie blevet voksen, og tabet af moderen har hun lært at leve med. Men det forsvinder aldrig nogensinde. Sådan er det også for de andre børn fra den sorggruppe, Sofie gik i som barn. Deres sorg forsvinder heller aldrig.
I TV-programmerne ”Mor er død, men det taler vi ikke om…”, som blev sendt på DR, opsøgte Sofie nogle af de andre fra sorggruppen for at tale med dem om, hvordan tabet havde påvirket dem.
– Det var en god oplevelse på den måde at kunne spejle sig i hinanden igen, lige som vi kunne, dengang vi gik i sorggruppen, men nu med et andet perspektiv her så mange år efter.
– Vi genoplevede på en måde det, som sorggruppen kunne, selv om vi er mange forskellige steder i livet nu. Vi har nogle vidt forskellig historier, men der er alligevel mange ting, der går igen. Ikke mindst det med, at man har sorgen med sig altid, og at den i perioder kan komme til at fylde meget igen, når man oplever et eller andet, der minder én om det.
