Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Rigtig fin afvikling af 29. Frønse Cup

Anden afdeling af det indendørs ungdomsfodboldstævne fik også et vellykket forløb med rigtig god opbakning og positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Det vellykkede arrangement lægger op til, at der også bliver en 30. udgave af Frønse Cup i Østervrå. 

Fodbolden rullede fredag aften og hele lørdagen i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, denne gang med deltagelse af hold i U8, U10 og U10/11 for både piger og drenge. 

Igen var der stor glæde at spore på banen, men også på sidelinjen blev der udtrykt stor glæde og tilfredshed over, at det igen er muligt at spille uden begrænsninger. Fra tilskuerpladserne var der også rigtig god opbakning.  

Stævnet havde rigtig god tilslutning, men dog ikke helt det omfang, som for to år siden. Arrangørerne havde nemlig i planlægningsfasen taget højde for de daværende ret høje smittetal, og derfor valgt ikke at indbyde de ældste årgange, men mon ikke de er med til næste år?

I 2023 runder Frønse Cup sit 30 års jubilæum, og med den fine opbakning, der har været i 2022, så tyder alt på at stævnet er tilbage igen om et år. 

Resultater første-, anden- og tredjepladser: 
Lørdag den 26.2.: U9 drenge: BI 1, BI 2 og ØVI – U9 drenge: PV8 1, SHI 1 og SHI 2. U12-13 Piger: TSV 1, SHI 1 og TSV 2 – U12 Drenge: TSV, SHI 1 og SHI 2.

Søndag 27.2.: U7 drenge: Bangsbo Freja, Sæby 1 og ØVI – U7 drenge: FFI, Vestbjerg 1 og Vestbjerg 2 – U11 drenge: FFI 2, Dronninglund og FFI 1.

Fredag 4.3.: U10/11 piger: Støvring 2, Støvring 1 og Aalborg Freja 2

Lørdag 5.3.: U8 drenge: Aalborg Freja, Bangsbo Freja og Sæby 1 – U8 drenge: Dronninglund, FFI 2 og FFI 1 – U10 drenge: Aalborg Chang, Sæby og FFI 1 – U10 drenge: TSV, SHI 2 og Klokkerholm. 

ÅB

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler