Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Pool Party og cirkus i Østervrå  Idræts- og Kulturcenter

Uge 8 er vinterferie – det betyder også fest og farver i Østervrå, hvor der både inviteres til pool party for børn og unge i svømmehallen og indendørs cirkusforestilling for hele familien i idrætshallen.

ØSTERVRÅ: Er du vild med vand, fed musik, fest, farver og en masse legeredskaber? lyder spørgsmålet fra Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Så find badetøjet frem og kom med til idrætscentrets store Pool Party i din lokale svømmehal tirsdag den 17. februar. 

I to afdelinger kan børn og unge slå sig løs i hele svømmehallen, mens et diskotek spiller tidens mest hotte musik. Baren er åben hele aften og godt forsynet med slush-ice, chips og slik. 

Aldersgruppen fra 5-9 år fester fra sidst på eftermiddagen, og bagefter er det de 10-16-åriges tur til at springe i vandet.

Hele aftenen vil en stor gruppe voksne fra idrætscentrets bestyrelse sørge for, at aftenen forløber sikkert og godt. 

Cirkus Trapez
Hele familien kan torsdag den 19. februar glæde sig til en uforglemmelig oplevelse, når Cirkus Trapez er tilbage i Østervrå med en hyggelig vinterforestilling indendørs i idrætshallen. 

Vintercirkus 2026 byder på både moderne og klassisk cirkusunderholdning for hele familien med utraditionel jonglering på både trommer, et billardbord, og meget andet. – Vi byder også på akrobatik, et tempofyldt hulahopnummer, et imponerende håndstandsnummer, som foregår højt oppe under hallens loft, fortæller de gæve cirkusfolk.

Derudover har vi en ung mand med, som viser et helt unikt rola bola nummer, som han også har optrådt med til den anerkendte cirkusfestival i Monte Carlo i januar 2026. Selvfølgelig skal I også opleve de sjove og måske lidt frække klovne, søde husdyr og meget mere, lover cirkus. Alle er velkomne!

ÅB

Populære artikler