Sidste år blev alle Grundlovsmøder Corona-aflyst – i år gennemføres kun få.
Et af de få steder, hvor der nu igen holdes grundlovsmøde 5. juni er på Dannerhøj, Sæbykredsens gamle samlingsplads.
Det har man gjort siden man den 17. juni 1852 ved Frederik den 7. og Grevinde Danners store hyldningsrejse i Nordjylland havde besøg af det kongelige par.
D. 18/6 kunne man i Aalborg Stiftstidende læse, at der midt på Jyske Aas ved sogneskællet mellem Voer og Hellevad var rejst en æresport og samlet en talrig mængde beboere som standsede de kongelige par, hvorefter sognepræsten fremførte det ønske, at den højeste bakke måtte – ”Til Minde om de kjære Gjæsters Nærværelse, i fremtiden bære Navnet: ”Dannerhøi”. Med sin sædvanelige Venlighed opfyldte Hs. Majestæt dette Ønske, og efter at have indviet Bakken (hvorover den nye Landevej gaaer), med det foreslaaede Navn, behagede Hs. Maj. med Gemalinde at bestige det høieste Punkt af Samme, for derfra at nyde den sjeldne og henrivende Udsigt; hvornæst Hs. Maj. fra ”Dannerhøi” udtalte sit Hjertes varmeste Ønsker for sine troe og brave Jyder, og derpaa, ledsaget af lignende fra disses Side, fortsatte Reisen videre. – Paa Dannerhøien er ogsaa besluttet, ibl. A. aarligen at feire Danmarks Grundlovsfest.”
Grundlovsfest og politiske sommermøder har der derefter hvert år været på Dannerhøj, kun afbrudt af krigstider i 1914 og 1940-44 – og så altså sidste år.
Næsten tilsvarende er det i Terndruplund, men de skriver, at de har fejret Grundlovsfest siden 5. juni 1849!
Der skrives om Terndruplund:
”Lidt ejendommeligt, men sandt er det, at den allerførste grundlovsfest i Danmark, blev afholdt i Skørping kommune, nu Rebild kommune. Stedet var på Galgebakken lidt syd for Blenstrup, et meget markant punkt i landskabet. Dagen var den 5. juni 1849, og festlighederne var for længst gået i gang endnu før majestæten havde sat sit navnetræk på den nye grundlov, Danmarks Riges Grundlov.
Ejendommeligt, at det netop var i vores lokalområde og lidt uheldigt, at stedet netop var Galgebakken. Der var nemlig ingen læ for blæst og regn. Og da festdeltagerne i nogle år havde været udsat for vejrligets onde luner, fortrak man til Terndruplund, hvor der var ly og læ. Første gang i Terndruplund var i 1853, og så har man her fortsat hvert eneste år lige siden. Uanset krige, uanset mødeforbud i større forsamlinger, så er grundlovsfesten afholdt her hvert eneste år lige siden. Og det er en festdag for både byen og for hele oplandet vidt omkring. Normalt samler festen en forsamling på 1000-1500 deltagere, unge og gamle i skønsom blanding. Enkelte særlige år har deltagerkredsen været nær 2000 personer.”
Det er nu nok snarere sådan
– at de i Terndruplund først begyndte deres grundlovsfejringer i 1853, nøjagtig som på Dannerhøj, og måske også dér inspireret af det kongelige pars store Nordjyllandsrejse.
For der var overhovedet ikke andre end Louise Rasmussen, der vidste, at Frederik 7. ville underskrive Grundloven netop den 5. juni 1849 – så den dag kunne ingen have fejret Grundloven! – ja, det skulle da lige være Carl Berling fra Berlingske Tidende, det var jo på hans og Grevinde Danners hemmelige søns 8-års fødselsdag – måske var det derfor, at Louise – netop den dag – overtalte kong Frederik til at få sin underskrift sat på det dokument, som havde ligget og ventet lidt. – Det var godt et år før giftemålet med Kongen!
Så det rigtige må være, at Terndruplund startede deres Grundlovsmøder 1853 – lige som på Dannerhøj!
Til Dannerhøj kom der i øvrigt også rigtig mange mennesker i de politisk hede tider og før fjernsynets tid, avisreferaterne fortæller om mere end 3000 deltagere i bl.a. 1904, 1915 og 1945. Men det var dengang!
I år er Grundlovsmødet i Terndruplund aflyst, men det er Grundlovsmødet på Dannerhøj ikke, man møder op som traditionen byder – men selvfølgelig med behørige Coronahensyn.
Årsagen til navnet Dannerhøj
Alle kender Grevinde Danner, grundlæggeren af Dannerhuset, respekteret og anerkendt i hele Danmark.
Men sådan var det ikke, da Fdr. 7., i 1850 i al hemmelighed, giftede sig med ”denne forhenværende danserinde”. Alle standspersoner var dybt forargede!
Men Fdr. 7. ville så gerne have Grevinde Danner anerkendt og godkendt – i det mindste af det danske folk. Året efter, i sommeren 1851, tog de på hyldningsrejse til Bornholm, og det gik godt! Befolkningen rejste til erindring Kongemindet på Rytterknægten.
Sommeren 1852 ville Kongen til Sønderjylland, men derfra blev der sagt, at hvis ”HUN” var med, ville ingen damer deltage i festlighederne! Så tog Fdr. 7. og Grevinde Danner til Nordjylland i stedet for.
På det kongelige pars rejse rundt i Vendsyssel over Hjørring, Skagen og Frederikshavn blev de overalt modtaget med hyldest, og på vej tilbage til Aalborg stoppede en festklædt lokalbefolkning dem på toppen af Jyske Aas, hvor den dengang nye landevej gik over, og bad om lov til at omdøbe Fjermose Bakke, det højeste punkt, til ”Dannerhøj”.
Fdr. 7. blev glad, besteg bakken, gav den navnet ”Dannerhøj” og velsignede sine tro jyder.
De lovede til gengæld, hvert år at fejre, at Kongen d. 5. juni tre år før havde underskrevet Danmarks nye frie Grundlov! Noget de stadig holder ved! Og på toppen rejste de en lille obelisk med teksten ”17. Juni 1852”.
Kabinetssekretær Trap fortæller omkring 1880 at, ”støtten på Allerup Bakker, der skulle minde om Kongens og Gemalindens nærværelse der i 1852, er omstyrtet”.
Det har vi ikke fundet omtalt andre steder, men en kendsgerning er det, at den øverste spids er slået af. Måske var det Peder Brønnum Scavenius, der var årsag til mindestenens ”omstyrtning” i forbindelse med hans skovplantning i Jyske Aas 1874-89.
