Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Nyt liv til havedam

Takket været tre friske fyres frivillige indsats kan havedammen i Østervrå Ældrecenters gårdhave igen holde på både vand og fisk.

Tidens tand havde tæret på stensætningen rundt om havedammen i gårdhaven ved Østervrå Ældrecenter, og det gjorde livet usikkert for dammens fisk, som måtte leve med stadig lavere vandstand. I efteråret blev fiskene evakueret til et akvarium i Aktivitetscentret, hvor de fik en passende mængde opmærksomhed og pleje fra brugerne.

En af Aktivitetscentrets faste brugere så gerne, at der kom nyt liv i havedammen, så han har sponsoreret nye fisk til dammen, og tilbudt, at han også gerne vil passe dem – MEN først måtte der gøres noget med kanten rundt om dammen. 

– Da det blev forår tog vi kontakt til en af vores lokale murermestre Ulrik Sørensen – Bakkemureren, for at høre, om han kunne gøre noget ved kanten rundt om dammen, fortæller Karin Oehlenschlæger fra Aktivitetscentret. 

Sekunderet af to hjælpere – Ole Lundholm og Kai Nielsen blev dammens stensætning pudset op med sagkyndig bistand og materiale fra Bakkemureren. 

Nu er der atter stabil vandstand i dammen, fiskene svømmer lystigt rundt – og et ekstra plus er det, at hele arbejdet blev udført på frivillig basis. 

ÅB

Populære artikler