Home Blog Page 7

Brian Jensen er gulvmand

0

ØSTERVRÅ: Selv om adressen hedder Grønnegade i Frederikshavn, er der en klar forbindelse til Østervrå, når man ser nærmere på Jul. Nielsen Entreprise A/S.

I spidsen for virksomheden står nemlig Brian Jensen fra Østervrå, som gennem en årrække har været en central del af firmaet og i dag er både direktør og ejer.

Jul. Nielsen Entreprise har eksisteret siden 1894 og har gennem årene opbygget stor erfaring inden for især gulvløsninger. Brian Jensen kom ind i virksomheden i 1989 og købte sig ind i firmaet i 2000 og har siden 2018 været eneejer. I dag er virksomheden ejet gennem hans selskab JBJ Østervrå ApS og har 10-12 ansatte.

Firmaet beskæftiger sig først og fremmest med gulve og løser opgaver for blandt andet erhvervsvirksomheder og institutioner, ligesom man også har erfaring med opgaver på skibe.

Opgaverne spænder vidt. Jul. Nielsen arbejder blandt andet med trægulve, laminat, linoleum, kork, gummi, LVT samt sports- og epoxygulve. Hertil kommer tæppeløsninger som tæppefliser, væg-til-væg-tæpper og indgangsmåtter.

Råd og vejledning er et must
En væsentlig del af arbejdet handler ikke alene om selve monteringen. Virksomheden lægger vægt på rådgivningen forud for en opgave, så gulvtypen bliver valgt efter blandt andet belastning, anvendelse, indretning og de økonomiske rammer.

Gulvmontørerne har forskellige specialer og efteruddannes løbende. Til opgaver i vådrum råder virksomheden eksempelvis over montører med gulvbranchens vådrumscertifikat.

Jul. Nielsen har desuden egne pumpestationer til udlægning af cementbaseret flydemørtel og anhydrit. Det gør det muligt at håndtere større opgaver med gulvafretning, inden den endelige gulvbelægning kommer på.

Virksomheden samarbejder med Inbogulve, der er en stor indkøbsforening inden for branchen. Det giver adgang til et bredt udvalg af forskellige gulvprodukter og løsninger.

For Brian Jensen og medarbejderne er målsætningen ifølge virksomheden ganske enkel: godt håndværk, høj kvalitet og levering til tiden.

KØH2

Fra flaskedreng i Østervrå til virksomhedsejer med 220 medarbejdere

0

Tirsdag den 13. oktober vender endnu et bysbarn tilbage til Østervrå. Her kan du møde Anders Nielsen, direktør i installationsvirksomheden Erik Lytzen A/S, som vil fortælle om sit liv – fra barndommen i Østervrå til rollen som leder af en virksomhed med omkring 220 medarbejdere.

ØSTERVRÅ: Anders Nielsen er født og opvokset i byen. Barndomshjemmet lå på første sal over familiens isenkram- og værktøjsbutik, som hans far drev gennem mange år. Skolegangen foregik på Torslev Skole, og så snart alderen tillod det, blev lommepengene suppleret med fritidsjobs. Han har blandt andet plukket jordbær og champignon og arbejdet som flaskedreng. 

Hvad er herefter skete, vil Anders sikkert komme rundt om i løbet af aftenen. 

I dag er den 46-årige Anders Nielsen administrerende direktør i Erik Lytzen A/S. Siden 2012 har han været en central del af virksomhedens udvikling i tæt samarbejde med Martin Søndergaard.

Erik Lytzen A/S, der er grundlagt i 1970, har hovedsæde i Hjørring og afdelinger flere steder i Nordjylland samt i Aarhus og Nuuk. Virksomheden beskæftiger i dag omkring 220 medarbejdere og arbejder blandt andet med el, VVS, ventilation, blik, køl, CTS, automation og andre tekniske installationer. 

I juli 2026 blev Erik Lytzen A/S solgt til InstallatørGruppen. Mon ikke Anders Nielsen også løfter lidt af sløret for, hvad salget betyder for virksomhedens fremtid?

Privat bor Anders Nielsen i Hjørring sammen med sin hustru Christina og deres datter Lærke.

Alle er velkomne til en aften, hvor Anders Nielsen fortæller om sin rejse fra flaskedreng i Østervrå til virksomhedsleder i en stor nordjysk installationsvirksomhed.

Foredraget er tilrettelagt af Østervrå Bibliotek og foregår i Østervrå Kulturhus. Billetter kan bestilles via bibliotekets hjemmeside eller købes ved indgangen.

Tradition
Østervrå Bibliotek har i flere år haft tradition for at invitere tidligere bysbørn til at komme hjem og fortælle om deres liv. Tidligere har: Diana Andersen, Thøger Persson, Henrik Andersen, Helle Dybdahl, Mads Barker Nielsen, Lasse Hørbye og Johnny Løgtved gæstet Østervrå Kulturhus. 

ÅB

Glenn Smed fortæller om sin passion for Tour de France

0

SÆBY: Glenn Smed, som er medejer af Café Mathilde i Sæby, fortæller om sin helt store passion for Tour de France.

Det sker, når Alliance Francaise Frederikshavn afholder møde i lokaler hos Advokatfirma HjulmandKaptain i Frederikshavn den 28. oktober.

Glenn Smed har gennem mange år haft helt særlige forbindelser til Tour de France og mange af rytterne. Café Mathilde bærer da også tydeligt præg af hans tilknytning til cykelsporten.

Glenn Smed har gennem en længere årrække opbygget en stor vennekreds i kredsen af Tour de France. Det har givet ham et enestående indblik i livet inden for verdens største cykelløb.

Det bliver en personlig fortælling om Tour de France set indefra.

Notabene

Æbler bliver til frisk most i Præstbro

0

PRÆSTBRO: Der bliver både mulighed for at smage friskpresset æblemost og selv prøve kræfter med æblepressen, når der lørdag den 3. oktober inviteres til Æblets Dag i Præstbro.

Arrangementet er tænkt som en hyggelig familiedag for både børn og voksne, hvor æblerne og den gode most er i centrum.

Der er på forhånd plukket æbler, som ligger klar til at komme gennem pressen, og gæsterne kan være med til at opleve, hvordan frugten bliver forvandlet til frisk æblemost.

Har man selv æbler i haven, er der også mulighed for at tage dem med og få dem presset. I så fald opfordres man til samtidig at medbringe emballage, så den færdige most kan komme med hjem.

Undervejs bliver der naturligvis også mulighed for at smage resultatet direkte fra pressen.

Red.

Else fik gang i både sangstemmer og motorik

0

Rigtig mange havde fundet vej til Østervrå Seniorers seneste arrangement, hvor der igen var hyggeligt besøg af pianist Else Højgaard Smidt, som i den grad har talent for at sætte gang i fællessangen. 

ØSTERVRÅ: Tempoet og humøret er højt, når Else Højgaard sætter sig til klaveret, og hvis deltagerne havde regnet med, at de bare skulle røre sangstemmerne, så blev de meget klogere. Der blev sunget både nye og kendte sange fra Højskolesangbogen, lige indtil Else fik en god ide. – Vi skal lige have lidt stolegymnastik, lød det muntert. Og så blev der virkelig stillet krav til motorikken. Først skulle fødderne trampe, og derefter kom både klap i bordet og på lårene til. Flere måtte konstatere, at det er ikke helt let at få alle bevægelser til at spille sammen. Det gav en ekstra tand til det gode humør, og under sangen blev der sunget igennem. 

Nordea Fonden har tidligere doneret et beløb, som har gjort det muligt for Østervrå Seniorer at indkøbe yderligere eksemplarer af Højskolesangbogen – og de nye eksemplarer fik lov til at arbejde denne eftermiddag.  

Rask af sted gik det – den ene sang afløste den anden. Indimellem fortalte Else Højgaard lidt om sangene og egne oplevelser med fællessang, samtidig med at hun akkompagnerede det veloplagte publikum på klaver.

I løbet af små to timer blev der bladret lystigt frem og tilbage og sunget fra sangbogen, og sunget fra de mange afsnit og temaer – kun afbrudt af en kaffepause. 

Familiebanko
Østervrå Seniorers næste arrangement er det store Familiebanko i idrætshallen torsdag den 15. oktober. Arrangørerne gør opmærksom på starttidspunktet, og opfordrer til at medbringe kontanter til bankospillet. 

ÅB

Fire sakse klippede Polyteknik ind i en ny æra

0

Der skulle ikke bare én, men hele fire sakse til, da Polyteknik onsdag den 30. september officielt indviede virksomhedens nye domicil på Tolstrupvej i Hjallerup.

HJALLERUP: Knap 250 mennesker var mødt frem til indvielsen. Blandt gæsterne var venner og familie, medarbejdere med familier, kunder, samarbejdspartnere og en lang række af de håndværkere, der har været med til at opføre det 6.000 kvadratmeter store byggeri.

Klokken 13 var det tid til den officielle snoreklipning, og her havde Polyteknik valgt en lidt usædvanlig løsning. Fire personer stod klar med hver sin saks: Polytekniks indehaver Jens William Larsen, borgmester Mikael Klitgaard, rektor for Aalborg Universitet Per Michael Johansen og Carl-Erik Sølberg der i sin tid var vejleder for Jens William Larsen på AAU.

De fire klippede synkront båndet over, hvorefter dørene blev åbnet, og gæsterne blev budt indenfor i kantinen, der meget passende har fået navnet ”Udsigten”.

Her åbnede Jens William Larsen talerækken og fortalte om både virksomheden, byggeriet og ambitionerne for fremtiden.

– Vi laver maskiner, der er med til at producere computerchips. Vi har omkring 80 ansatte, heraf er de 15 stadig i Østervrå og vi har været i gang i Hjallerup siden sommerferien, fortalte han.

Polyteknik har hidtil haft til huse i Østervrå, men efterhånden blev pladsen for trang. Virksomhedens coatingafdeling bliver fortsat i Østervrå, mens hovedparten af aktiviteterne nu er rykket til de nye rammer i Hjallerup.

Her har Polyteknik erhvervet en seks hektar stor grund og opført 6.000 etagemeter.

– Vi startede med at købe jord af tre forskellige lodsejere, men nu har vi den størrelse grund, vi ønsker, og byggeriet er blevet en realitet, sagde Jens William Larsen.

Første spadestik blev taget i juni 2025, og godt et år senere kunne dørene åbnes til det færdige domicil. Jens William Larsen fremhævede, at byggeriet både var blevet færdigt uden forsinkelser og inden for det fastlagte budget.

Han rettede en stor tak til håndværkerne og ikke mindst byggeleder Henrik Petersen for indsatsen. Også medarbejderne fik en særlig tak for deres arbejde gennem byggeperioden og for indsatsen i virksomheden generelt.

Desuden takkede Jens William Larsen Polytekniks bestyrelse, Aalborg Universitet, Brønderslev Kommune og Sparekassen Kronjylland for at have været gode medspillere.

Det nye domicil skal ikke blot løse et akut pladsproblem. Det er samtidig fundamentet for store ambitioner.

Europa er Polytekniks hjemmemarked, og målsætningen er på sigt at femdoble virksomhedens omsætning.

– Nu har vi rammerne, god plads og moderne forhold her i Hjallerup. Vi er tæt på motorvejen og tæt på Aalborg, så det er let tilgængeligt for vores ansatte. Og med gravhøje i baghaven har vi også fortiden med, sagde Jens William Larsen.

Det nye byggeri er desuden opført efter principper for bæredygtigt og vedvarende byggeri.

Ikke flere kartofler
Borgmester Mikael Klitgaard ønskede Polyteknik og Jens William Larsen tillykke med de nye rammer og konstaterede med et smil, at der nok ikke skulle dyrkes flere kartofler på denne grund fremover.

Han glædede sig over, at en højteknologisk virksomhed havde valgt Hjallerup som base, og pegede på betydningen af både arbejdspladser og de muligheder for bosætning og lokal handel, som følger med.

Med et blik mod medarbejderne gjorde borgmesteren samtidig opmærksom på, at der var masser af byggegrunde i Brønderslev Kommune.

Og skulle Polyteknik en dag få brug for endnu mere plads, ville det, lød det med et glimt i øjet, sikkert heller ikke være vanskeligt at få lov til at udvide.

Mikael Klitgaard fremhævede samtidig Hjallerups placering tæt på motorvejen og med kort afstand til Aalborg Lufthavn.

– Alt er lettere i Hjallerup end i Aalborg, lød det fra borgmesteren.

Han fremhævede betydningen af samarbejde mellem kommune og erhvervsliv og understregede samtidig behovet for virksomheder, der arbejder med avanceret teknologi.

Ideer, mod og vilje
Også Aalborg Universitets rektor, Per-Michael Johansen, ønskede tillykke med både byggeriet og placeringen.

Han beskrev virksomheder som Polyteknik som noget, der bliver skabt af mennesker med ideer, mod og vilje, og fremhævede den personlige drivkraft hos Jens William Larsen, som han har kendt gennem hele sit voksenliv.

Det blev blandt andet krydret med historier om et par laserprojekter fra studietiden, som Jens William Larsen havde fået til at lykkes.

– Universitetets vigtigste produkt er mennesker, sagde Per-Michael Johansen.

Han pegede på det tætte samspil mellem universiteter og virksomheder og på behovet for, at man ikke alene ser hinanden som konkurrenter, men også som en del af den samme infrastruktur.

Ingen kan gøre det hele alene, og virksomheder, forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner kan supplere hinanden, lød budskabet.

Samtidig pegede rektoren på den hårde internationale konkurrence, ikke mindst fra Kina, og behovet for at følge med den teknologiske udvikling. Derfor glædede det ham også at se et byggeri, hvor der var skabt plads til ambitionerne.

Kig indenfor i produktionen
Efter talerne fik gæsterne mulighed for at komme rundt i de nye lokaler i mindre grupper med medarbejdere fra Polyteknik som guider.

Her kunne de få et sjældent indblik i en virksomhed, der arbejder med halvlederteknologi og fremstiller avanceret udstyr, som blandt andet indgår i produktionen af computerchips og anden elektronik.

Mens nogle gik på rundvisning, kunne andre besøge pølsevognen eller kaffebuffeten, og på den måde blev de knap 250 gæster fordelt rundt i det nye domicil.

Senere på eftermiddagen samledes gæsterne igen i kantinen ”Udsigten”. Her sørgede organist Jens Nielsen for musikken, inden den officielle del af indvielsen  blev rundet af med fællessang.

Først blev ”Septembers himmel er så blå” sunget og derefter ”Held og lykke” – en ganske passende afslutning på dagen, hvor Polyteknik officielt tog hul på et nyt kapitel i Hjallerup.

Jens William Larsen takkede til sidst gæsterne for fremmødet og erklærede den officielle del af indvielsen for afsluttet.

Men der var ingen grund til at gå hjem af den grund. Gæsterne blev opfordret til endelig at blive og fortsætte hyggen i de nye rammer.

KØH2

Kriminalitet politiarbejde og menneskeskæbner på Værestedet i Lyngså

0

Torsdag den 29. oktober inviterer Kulturhuset Værestedet, Østkystvejen 168 i Lyngså, til et spændende og anderledes foredrag med politibetjent Henrik Rafn.

LYNGSÅ: Henrik Rafn har været politimand og kriminalassistent i 40 år. Han har blandt andet tilbragt 24 år ved Københavns Politi og Vestegnens Politikreds samt fire år i Rigspolitiet. I dag er han tjenestegørende ved Nordjyllands Politi i Efterretnings- og Analyseenheden, hvor han arbejder som operativ analytiker og konsulent.

Ondskab eller dårlige kort?
I foredraget fortæller Henrik om sine mange år i politiet – blandt andet om tiden som ordensbetjent på Vesterbro, hvor han mødte narkomaner, lommetyve og prostituerede. Han vil komme ind på de menneskeskæbner, han har mødt, og stille spørgsmål ved, hvad der driver mennesker ud i kriminalitet. Er det ondskab, eller har nogle mennesker blot fået nogle dårlige kort på hånden?

Aftenens gæst kommer også omkring en række kriminalsager, som han har medvirket til at opklare. Blandt andet kommer han ind på Susan-sagen fra Brøndby Strand i 1998 og sagen om ”Pizzamanden”, der i 1997 blev dømt for dobbelt drab og røveri. Der bliver også plads til nogle af de mere muntre oplevelser i det daglige møde med de kriminelle. 

Aftenens deltagere kan se frem til et foredrag, der både bliver alvorligt, nærværende og helt aktuelt, men også en aften, hvor humoren vil være medspiller. 

Alle er velkomne til det ca. to timer lange foredrag, som også har kaffe og kage inkluderet i entrébilletten. 

ÅB

Hædret med Røde Kors’ fortjentstegn nr. 1

0

Inger Ejstrud og Lillian Christensen, begge Sæby, er blevet hædret med Røde Kors’ højeste anerkendelse “Fortjensttegn nr. 1”.

SÆBY: Anerkendelsen blev ved en sammenkomst i Mariehuset i Sæby for omkring 100 mennesker med tilknytning til Røde Kors overrakt af præsidenten for Dansk Røde Kors, Jette Runchel, som en hæder for 50 års frivilligt arbejde.

Jette Runchel understregede ved overrækkelsen, at jubilæerne er historien om mennesker, der er parat til at hjælpe andre, og det er helt afgørende for Dansk Røde Kors’ mere end 40.000 frivillige.

For Lillian blev det allerede som 21-årig en livsopgave med et stort engagement at være til stede, når det gælder om at lave det rigtige match mellem mennesker.

Inger har bl.a. været instruktør og bidraget til at opbygge flygtningeaktiviteter med et engagement, som har smittet af på andre.

Jette Runchel roste begge jubilarer og understregede, at deres indsats inden for Røde Kors har været af en helt særlig karakter, og de bliver begge de første i nyere tid, som modtager fortjensttegnet som anerkendelse for fortjenstfuld indsats.

Ros fra borgmesteren
Arrangementet startede med velkomst fra lokalformand Per Østergaard, der fortalte om Lillian Christensens og Inger Ejstruds virkeområder inden for Røde Kors gennem 50 år. Han betegnede dem begge som kæmpestore kapaciteter.

Borgmester Jon Andersen understregede, at det at give til hinanden er det ædleste, der findes, og det formåede begge jubilarer i allerhøjeste grad.

“Jeres virke som frivillige er skelsættende og med til at udøve en positiv indflydelse. I forstår at tage et ansvar på jer og har støttet op om et livgivende fællesskab, lød det fra borgmesteren, der overrakte en 50 års nål.

Undervejs var der banket og mange rosende ord til begge jubilarer.

Tekst og fotos: Notabene

Jumping event i Flauenskjold

0

Flauenskjold Fitness afholdte sidste lørdag jumping event for 4. år i træk.

FLAUENSKJOLD: 66 trampoliner var i gang mens instruktører fra FFK, Dronninglund, Brønderslev, Vestbjerg og Flauenskjold guidede alle jumperne gennem tre timers sjov og svedig motion. 

Dagen blev afsluttet med lotteri hvor fine sponsorgaver fra lokalområdet blev udloddet. 

Igen i 2027 afholder Flauenskjold Fitness, jumping event, hvor der således bliver tale om 5 års jubilæum. Det bliver fredag den den 24. september om aftenen, således at det flotte lysshow vil komme mere til sin ret.

IS

Fotos: Privat

Uforglemmelige safarioplevelser i Kenya: Din guide til Afrikas vilde skønhed

0

En safari i Kenya er for mange selve billedet på Afrika: endeløse savanner, akacietræer mod en gylden horisont, elefanter i langsomt tempo og løver, der hviler i græsset efter nattens jagt. Kenya har i årtier været blandt verdens mest eftertragtede safaridestinationer, og det skyldes ikke kun landets berømte nationalparker. Her kan du opleve en usædvanlig variation af landskaber, dyreliv og kulturer på relativt korte afstande.

Fra Masai Maras åbne græssletter til Amboselis udsigt mod Kilimanjaro og Samburus mere tørre, rødlige landskab byder Kenya på safari for både førstegangsrejsende, familier, fotografer og erfarne naturelskere. Rejsen kan tilpasses efter dine ønsker: Vil du bo i en komfortabel lodge med pool og udsigt over et vandhul? Foretrækker du en teltlejr, hvor du kan høre hyæner og cikader efter mørkets frembrud? Eller drømmer du om en fly-in-safari, hvor små fly forbinder reservaterne og sparer transporttid?

Det særlige ved Kenya er kontrasterne. En dag kan begynde med en game drive blandt zebraer og giraffer i den kølige morgenluft. Senere kan du se flodheste i en flod, spise frokost under åben himmel og afslutte dagen med solnedgang over savannen. Mange vælger at kombinere safarien med afslapning ved Det Indiske Ocean, eksempelvis på Diani Beach eller ved Mombasas kyst, så rejsen rummer både intense naturoplevelser og rolige dage ved stranden.

Hvorfor Kenya er et af Afrikas bedste safarilande

Kenya er et oplagt valg for rejsende, der vil opleve klassisk afrikansk safari med høj dyretæthed og veludbyggede muligheder for indkvartering og transport. Landet er især kendt for “The Big Five”: løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn. Selvom naturen naturligvis aldrig kan garantere bestemte observationer, er chancen for at se mange store pattedyr høj i flere af landets parker og private reservater.

Masai Mara National Reserve er uden tvivl Kenyas mest berømte safariområde. Reservatet ligger i den sydvestlige del af landet og grænser op til Serengeti i Tanzania. Sammen udgør områderne ét stort økosystem, hvor enorme flokke af gnuer, zebraer og gazeller bevæger sig efter regnen og græsset. Den årlige migration er ikke en præcis kalenderbegivenhed, men den ses ofte i Masai Mara fra omkring juli til oktober. Tidspunktet afhænger af nedbør og dyrenes naturlige bevægelser, så fleksibilitet er vigtig, hvis migrationen er rejsens hovedformål.

Kenya har dog langt mere at byde på end Masai Mara. Amboseli National Park er kendt for sine store elefantflokke og den ikoniske udsigt til Kilimanjaro, som ligger på den tanzanianske side af grænsen. Lake Nakuru National Park er et godt sted at lede efter næsehorn, Rothschild-giraffer og fugleliv, mens Tsavo East og Tsavo West imponerer med store, vilde områder og markante landskaber. I Samburu National Reserve i det nordlige Kenya kan du blandt andet være heldig at se arter, der er tilpasset det tørre miljø, herunder netgiraffen, Grevys zebra, somalistruds og gerenuk.

En anden væsentlig grund til at vælge safari i Kenya er muligheden for at kombinere natur med lokale møder. Masaiernes farverige klædedragt og stærke tilknytning til kvæg og landskab er kendt verden over. Flere camps og lodges samarbejder med lokale samfund, og besøg i landsbyer eller på kulturcentre kan give et mere nuanceret indblik i hverdagen uden for nationalparkerne. Det er værd at vælge udbydere, der arbejder respektfuldt og sikrer, at besøget bidrager direkte til lokalsamfundet.

For rejsende, der ønsker inspiration til ruter, parker og indkvartering, kan man se nærmere på safarirejser gennem Kenyas naturreservater, hvor forskellige oplevelser og rejseformer kan sammenlignes.

De bedste nationalparker og reservater på en safari i Kenya

Valget af safariområder har stor betydning for, hvordan rejsen føles. Nogle parker er ideelle til første safari, fordi dyrelivet er koncentreret og landskabet åbent. Andre belønner den tålmodige rejsende med færre besøgende, særlige dyrearter og en mere rå fornemmelse af vildmark. Den bedste safari i Kenya er derfor ofte en kombination af to eller tre forskellige områder.

Masai Mara er kendt for sine vidtstrakte græssletter, store katte og dramatiske dyreoplevelser. Løver ses ofte, og både leoparder og geparder lever i området. Floderne Mara og Talek tiltrækker flodheste og krokodiller, mens de åbne sletter gør det lettere at spotte dyr på afstand. I højsæsonen kan reservatet være populært, men private conservancies omkring Masai Mara tilbyder ofte færre køretøjer, mere eksklusive lejre og i visse områder aktiviteter som bush walks og aftenkørsel, der normalt ikke er tilladt inde i selve nationalreservatet.

Amboseli National Park har et mere kompakt format end Masai Mara, men oplevelsen er særdeles fotogen. Parken ligger nær grænsen til Tanzania og er berømt for elefanter med store stødtænder. Når vejret er klart, rejser Kilimanjaros snedækkede top sig bag savannen som et dramatisk bagtæppe. Tidlige morgener og sene eftermiddage giver ofte de bedste chancer for klare udsigter, da skyer hyppigt skjuler bjerget midt på dagen.

Lake Nakuru National Park ligger i Great Rift Valley og er en praktisk del af en rute mellem Nairobi og Masai Mara. Parken er især kendt for sit arbejde med beskyttelse af næsehorn, og både sorte og hvide næsehorn findes her. Søens vandstand og fugleliv varierer over tid, men området er stadig interessant for fuglekiggere og for rejsende, der gerne vil opleve et grønnere, mere kuperet landskab end savannen.

Samburu National Reserve er et fremragende valg for dem, der vil væk fra de mest kendte ruter. Ewaso Nyiro-floden giver liv til området, og langs flodbredden samles elefanter, krokodiller, fugle og mange andre dyr. Det tørre terræn skaber et helt andet udtryk end Masai Mara, og den særlige fauna gør Samburu til et stærkt supplement på en længere Kenya-safari. Mange ruter kombinerer Samburu med Ol Pejeta Conservancy, hvor bevaringsarbejde for næsehorn spiller en central rolle.

Hvornår er det bedst at rejse på safari i Kenya?

Kenya kan besøges året rundt, men den bedste rejsetid afhænger af, hvilke oplevelser du prioriterer. Vejret varierer mellem regionerne, og naturen ændrer karakter gennem året. Tørre måneder giver ofte lettere dyrespotning, fordi vegetationen er lavere, og dyrene i højere grad søger mod vandhuller og floder. Grønne måneder kan til gengæld byde på frodige landskaber, færre gæster og særligt gode forhold for fugleliv.

Den mest populære periode for en safari i Kenya ligger typisk fra juni til oktober, hvor der ofte er tørvejr i mange safariområder. Det er også i denne periode, den store migration ofte når Masai Mara. Et af de mest eftertragtede syn er krydsningen af Mara-floden, hvor flokke af gnuer og zebraer bevæger sig gennem vandet. Disse krydsninger følger dog ikke en fast plan; de kan ske flere gange, på forskellige steder og uden varsel. Ingen seriøs safariarrangør bør derfor love en flodkrydsning på en bestemt dag.

Fra cirka januar til marts er der ofte varmt og relativt tørt, særligt i de sydlige og centrale safariområder. Det er en god tid for dem, der ønsker behagelige game drives, klarere himmel og færre rejsende end i den travleste migrationssæson. I Amboseli kan forholdene være gode for fotografering af elefanter med Kilimanjaro i baggrunden, især tidligt på dagen.

De længere regnperioder falder ofte omkring marts til maj, mens kortere regnbyger normalt forekommer omkring november og december. Regn betyder ikke nødvendigvis, at safarioplevelsen bliver dårlig. Regnen kommer ofte som kraftige, men kortvarige byger, og landskabet bliver grønt og levende. Nogle mindre veje kan dog blive vanskelige at passere, og visse camps lukker midlertidigt i de vådeste måneder. Til gengæld kan priserne være lavere, og der er ofte bedre plads ved udsigtspunkter og dyreobservationer.

For fugleinteresserede er perioden fra omkring november til april særligt spændende, fordi mange trækfugle opholder sig i Kenya. Landet har et imponerende fugleliv med alt fra farvestrålende biædere til rovfugle, isfugle og vandfugle. Pak derfor kikkert, kamera og let tøj i neutrale farver, og husk en varm trøje til morgenens game drive, hvor temperaturen kan føles overraskende lav i en åben safaribil.

Sådan planlægger du den perfekte safarioplevelse

En vellykket safari i Kenya handler ikke kun om at vælge de rigtige parker. Rejsens tempo, antallet af overnatninger og typen af indkvartering har mindst lige så stor betydning. Mange rejsende undervurderer afstandene og planlægger for mange destinationer på for få dage. Lange køreture kan være en del af oplevelsen, men for meget transport kan tage energi fra de timer, du helst vil bruge blandt dyrene.

Som tommelfingerregel giver mindst to nætter i hvert safariområde en bedre oplevelse end en enkelt overnatning. Med to nætter får du normalt mulighed for både en eftermiddags-game drive på ankomstdagen, en hel dag i parken og en morgenkørsel på afrejsedagen. Tre nætter i Masai Mara kan være særligt givende, hvis du rejser i migrationsperioden eller vil have tid til at opsøge forskellige dele af reservatet.

Du kan vælge mellem flere former for safari. En klassisk kør-selv-rejse er mulig for erfarne rejsende, men mange foretrækker en chaufførguide med lokalkendskab. Guiden kan aflæse dyrespor, kende de gode områder på forskellige tidspunkter af dagen og kommunikere med andre guider om observationer. På en privat safari har du større fleksibilitet, mens en lille grupperejse ofte er et mere budgetvenligt alternativ. Fly-in-safari er praktisk, hvis du vil minimere transporttiden mellem Nairobi, Masai Mara, Samburu og kysten.

Indkvarteringen spænder fra enkle teltcamps til luksuriøse lodges. Et safaritelt er som regel langt mere komfortabelt, end navnet antyder: ofte med rigtige senge, eget badeværelse og terrasse. Den største forskel ligger i beliggenhed, service og atmosfære. En camp tæt på et vandhul kan give dyreoplevelser direkte fra terrassen, mens en afsides lodge kan føles mere fredelig og eksklusiv.

Praktisk planlægning bør også omfatte rejseforsikring, eventuelle vaccinationer og indrejsekrav. Kenya anvender elektronisk rejsetilladelse for mange internationale besøgende, men regler kan ændre sig. Tjek derfor altid de aktuelle oplysninger hos kenyanske myndigheder og danske rejsemyndigheder før afrejse. Rejsende, der ankommer fra eller har længere transit i et land med risiko for gul feber, kan være omfattet af særlige dokumentationskrav.

Ansvarlig safari og oplevelser, der respekterer naturen

Safari er en enestående måde at komme tæt på naturen på, men det er også et privilegium, der kræver omtanke. Kenyas dyreliv er under pres fra blandt andet tab af levesteder, klimaforandringer og konflikter mellem mennesker og dyr. Som gæst kan du være med til at støtte en mere ansvarlig form for turisme ved at vælge lodges, camps og arrangører, der arbejder med naturbeskyttelse, lokale arbejdspladser og respektfulde møder med lokalsamfund.

På game drive bør dyrenes trivsel altid komme før det perfekte foto. Hold afstand, undgå høje lyde og følg altid guidens anvisninger. Det er ikke hensigtsmæssigt at presse et dyr ved at køre for tæt på, blokere dets vej eller blive stående længe ved en jagtsituation. Især ved leoparder, geparder og næsehorn kan for mange køretøjer skabe stress. Gode guider vurderer situationen og flytter bilen, når det er nødvendigt.

Vælg gerne overnatningssteder, der begrænser brugen af engangsplast, sparer på vand og energi og støtter lokale initiativer. Mange camps anvender solenergi, filtrerer drikkevand på stedet og samarbejder med nærliggende skoler eller sundhedsprojekter. Når du køber souvenirs, er håndlavede produkter fra lokale kunsthåndværkere ofte et bedre valg end genstande fremstillet af truede dyr eller materialer, hvis oprindelse er uklar. Undgå altid produkter af elfenben, skildpaddeskjold, koraller eller dyreskind.

Et besøg i en masailandsby kan være meningsfuldt, hvis det foregår på en gennemsigtig og frivillig måde. Spørg gerne, hvordan betalingen bruges, om fotografering er velkommen, og om du må dele billeder på sociale medier. Kulturmøder bliver stærkest, når de bygger på nysgerrighed frem for iscenesættelse. Lær et par swahili-ord som jambo (hej), asante (tak) og karibu (velkommen), og vis interesse for de mennesker, der lever tæt på de landskaber, du besøger.

En safari i Kenya bliver ofte husket for løvens blik, elefantens rolige skridt eller den røde sol over savannen. Men de mest værdifulde oplevelser opstår også i de stille øjeblikke: spor i støvet, en ørn over floden, duften af regn på tør jord og lyden af naturen, når motoren slukkes.