ØSTERVRÅ: Bestyrelsen i Bødkergården inviterede torsdag den 18. juni lokale foreninger, skolen, borgmesteren og to udvalgsformænd til dialogmøde om livet i en lille landsby tæt på både kommunegrænse og skoledistriktsgrænse.
Formålet med mødet var at give politikerne et indblik i de særlige muligheder og udfordringer, der følger med, når et lokalsamfund ligger på kanten af flere administrative grænser – men samtidig fungerer som ét samlet hverdagsfællesskab for børn, familier og frivillige.
Aftenen bød på oplæg fra lokale foreninger, der fortalte om deres virke, deres betydning for byen og de udfordringer, de møder i hverdagen. Fælles for fortællingerne var et stærkt lokalt engagement og et ønske om at gøre byen til et godt sted at vokse op, bo og høre til.
Fra Bødkergårdens side blev der især sat fokus på overgangen fra børnehave til skole. I dag kan børn, der går i den lokale børnehave og har deres hverdag, venner og fritidsliv i området, risikere at blive afvist fra den lokale skole, fordi de bor på den forkerte side af en distrikts- eller kommunegrænse. Det sker blandt andet, når klassekvotienter betyder, at der ikke er plads til børn udefra – selv om børnene i praksis allerede er en del af lokalsamfundet.
For Bødkergården handler sagen ikke kun om skolevalg. Den handler om sammenhængskraft.
Når børn går i den lokale børnehave og skole, følger familierne ofte med ind i byens fællesskab. De deltager i idræt og kultur, bliver frivillige i foreningerne, handler lokalt og orienterer sig mod området – i bedste fald også, når de senere overvejer deres bosættelsesmuligheder. På den måde kan fleksible løsninger ikke kun styrke børnelivet og landsbyen, men også bidrage positivt til kommunens bosætning, skattegrundlag og økonomi.
Derfor efterlyser Bødkergården en mere fleksibel løsning, hvor lokale børn og familier ikke år efter år skal vente i usikkerhed på, om skolestarten falder i et år med én eller to 0. klasser.
Usikkerheden har gennem de senere år ført til mange bekymringer blandt forældre – og til kreative løsninger, når familier forsøger at få hverdagen og reglerne til at hænge sammen. Det kan være overvejelser om tidlig eller sen skolestart, alternative adresseforhold eller andre løsninger, som forældre kan finde på, når systemet ikke opleves fleksibelt nok.
For Bødkergården var dialogmødet også en anledning til at vise politikerne, at landsbyen er meget mere end streger på et kort. Den består af frivillige ildsjæle, foreninger, institutioner og familier, der hver dag arbejder for, at området er et trygt, levende og godt sted at være barn.
Fremover bør beslutninger ikke kun handle om økonomi, kapacitet og klassekvotienter, men også om kvalitet i børnelivet: Hvad skaber den bedste overgang mellem daginstitution og skole? Hvad betyder tryghed, fællesskab og lokal tilknytning for børnene? Og hvordan understøtter vi de små lokalsamfund, der i forvejen løfter en stor opgave gennem frivillighed og fællesskab?
Aftenen handlede dog ikke kun om skolestart. Der blev også sat ord på udfordringer med ældreboliger, transport, fritidsliv og bosætning. Forældre oplever blandt andet et dilemma i, at busforbindelserne til og fra Hjørring betyder, at unge i højere grad orienterer sig mod nabokommunen end mod ungdomstilbud i Frederikshavn Kommune.
Idrætsforeningen pegede samtidig på, at det kan være svært at starte flere hold op på forskellige aktiviteter, når den nuværende økonomiske ordning ikke giver et reelt incitament til det.
Bestyrelsen i Bødkergården takker ØVI, Gymnastikforeningen GF77, Østervrå Menighedsråd, Torslev Skolebestyrelse, Knud Hjørnholm, Jon Andersen, John Lamp Henriksen og Klaus Hjulmand for at deltage i mødet og bidrage til en vigtig lokal samtale.
Vi håber, at dialogen kan fortsætte, slutter de.
