Home Blog Page 10

Sidste uge på Hørby Efterskole

0

HØRBY: Nu hvor skoleåret snart er slut, er det på tide at få opfyldt en aftale, der blev lavet, da der på skolen blev afholdt Hørby Bazar.

Her mødte jeg Maja Vester Højland Mortensen og hendes forældre og Maja siger under vores samtale, at hun da godt kunne tænke sig at blive journalist, hvorefter jeg foreslår, at næste gang, der sker noget spændende på skolen, så kunne hun kontakte mig og så kunne hun hjælpe mig med min artikel om arrangementet.

Endelig lykkedes det os at finde en dag, hvor der var mulighed for at arbejde med vores projekt.

Vi mødtes i den sidste uge inden Maja og alle de andre elever fra dette skoleår skulle sige farvel til hinanden, til personalet og til Hørby Efterskole, der havde været deres hjem i et helt skoleår.

Jeg havde bedt Maja, som i øvrigt kommer fra Svenstrup, om at finde nogle kammerater, der ville være med og det havde hun klaret superflot og tilrettelagt alt,  så det var klar – men inden de kom med i billedet ville jeg gerne høre lidt mere om Maja og hendes år på skolen.

Allerførst ville jeg gerne vide, hvorfor hun havde valgt lige netop Hørby Efterskole og der til svarede hun, at det jo er en valgfri efterskole modsat en del andre efterskoler med focus på teater, musik eller idræt og som hun siger – er hun absolut ikke blevet skuffet.Hun fortalte om, at det var lidt skræmmende pludselig at stå alene uden mor og far i nærheden og at det er blevet meget lettere efterhånden som tiden er gået. Vi fik også lige snakket om alt det spændende der var på skemaet i løbet af året lige fra emneugerne op til hver ferie og en hel masse aktiviteter, der styrker fællesskabet

Vi nåede lige rundt uden for i den imponerende outdoorhave med alt, hvad den bød på og vi snakkede om morgensang, hvor der måske ind imellem blev budt på en lille historie ud over morgensangen.

Så var det efterhånden blevet tiden, hvor vi skulle mødes med de to elever, som Maja havde lavet aftale med og her følger interviewet med dem,  som Maja står for.

Hun skriver: Jeg har snakket med to elever fra min efterskole for at få deres indtryk af, hvad de synes og deres oplevelse.

Hvordan har det været at gå på efterskole i et helt år? Maja Rise og Patrick Tovgaard, der begge har gået på Hørby Efterskole sammen med mig fortæller, at de synes, at det har været et godt år, men at de også er helt klar til at binde en sløjfe om det nu, hvor skoleåret snart er slut. Det har i hvert fald været anderledes fra folkeskolen, men på en god måde, siger Patrick. Selvom man går på den samme efterskole, kan man godt føle det helt forskelligt at være efterskoleelev.

Maja Rise synes nogle gange at det at gå på efterskole kan være overvældende, da man hele tiden skal forholde sig til mennesker, aktiviteter, ting og alt mulig andet – det kan godt være hårdt.

Nu hvor efterskoleåret snart er slut og jeg ser tilbage på alt det, som det har indeholdt, er det den måde fællesskabet er på, der har sat størst indtryk. Når man bor på en efterskole, er det nemmere at få mange nye venner, som har de samme interesser som en selv.

På en måde synes Maja Rise, at det er alt for kort tid – kun at have et år til at lære andre at kende og samtidig har hun lært nogle mennesker meget bedre at kende, selv om hun kun har været sammen med dem på efterskolen i et år. Herefter overtog jeg ordet for at afslutte vores eftermiddag. Jeg vil runde artiklen af med endnu en gang at sige, at det har været spændende at være sammen med alle de dejlige elever på Hørby Efterskole. De var bare klar til at være med og til at komme med på billederne undervejs, hvor vi kom forbi dem, der hyggede sig i outdoorhaven og dem vi mødte, der var i gang med at lave en mindebog fra året. Også tak til de Maja og Patrick, der var med i Majas interview og sidst men ikke mindst stor tak til dig, Maja for din flotte artikel om livet på Hørby Efterskole – held og lykke fremover til alle I smukke unge mennesker, der gjorde det til en rigtig god oplevelse at være sammen med jer en eftermiddag sidst på skoleåret på Hørby efterskole.

Jo-Jo

Guidet omvisning på Sæbygaard

0

SÆBY: Alice Malling Thaarup forestår i de kommende uger en række omvisninger på herregården Sæbygaard, hvor hun vil fortælle om stedet og Sæbygaards historie.

Stedet kendes også som Sæbygård Slot. Det tilhørte i middelalderen Børglumbispen Stygge Krumpen og har efterfølgende været beboet af bl.a. Peder Munk og Niels Juel.

Ejendommen rummer en væsentlig samling af herregårdsinventar og en fornem samling af bord-og dækketøj fra slutningen af 1600-tallet.

Omvisninger finder sted om eftermiddagen på 5 onsdage i juli, nemlig den 1., den 8., den 15., den 22. og den 29.

240 boller – og et stærkt fællesskab

0

TÅRS: Det er ikke et lokalt bageri, der sælger dem. Det er Taarshallen, hvor der hver uge bliver bagt omkring 240 boller til de mange mennesker, der mødes til motion, samvær og hyggelige stunder.

Et besøg i hallen og en kop kaffe med halinspektør Bjarne Holmberg satte tankerne i gang. For bag tallet gemmer der sig en historie om meget mere end boller og kaffe. Der gemmer sig et stærkt lokalt fællesskab.

I dagtimerne summer hallen af liv. Her bliver der danset, cyklet på spinninghold, trænet i motionscentret og dyrket mange andre aktiviteter. Når træningen er slut, samles mange omkring kaffebordet. Her bliver dagens oplevelser vendt over en bolle med ost eller pålæg – og denne dag var der endda en ”bette skarp” til kaffen, fordi en af deltagerne havde haft fødselsdag.

Mange vælger at tegne et støtteabonnement til hallen. Det er en god måde at bakke op om Taarshallen på, samtidig med at abonnementet giver en række fordele ved hallens arrangementer. Men måske er den største gevinst slet ikke fordelene. Det er fællesskabet.

Det er heller ikke kun de aktive, der er med til at skabe livet i Taarshallen. De blå mænd lægger hver torsdag et stort stykke frivilligt arbejde i hallen og klarer mange af de praktiske opgaver, som får hverdagen til at fungere. Samtidig er de grønne kvinder en vigtig del af fællesskabet. De er måske kendt for en god ”skufkage”, men de bidrager med meget mere end det. De hjælper ved forskellige arrangementer og er med til at skabe den gode stemning, som kendetegner hallen.

Taarshallen er derfor meget mere end en idrætshal. Den er et samlingssted, hvor mennesker mødes på tværs af alder, interesser og aktiviteter. Her er der plads til både motion, frivillighed, fællesskab og en god snak over kaffen.

I en tid, hvor vi ofte hører om ensomhed og manglende fællesskab, er det værd at huske de steder, hvor mennesker fortsat mødes ansigt til ansigt. Taarshallen er et af de steder.

Måske er det netop derfor, der bliver bagt omkring 240 boller hver eneste uge. For historien handler i virkeligheden ikke om bollerne. Den handler om fællesskabet.

ESH

Hyggeligt Sankt Hans arrangement i Flauenskjold

0

Flauenskjold: Traditionen tro havde Flauenskjold Borgerforening arrangeret Sankt Hans fest ved Europasøen.

Der blev solgt pølser, øl og vand, ligesom det var muligt for børnene at lave skumfiduser over et lille bål.

Avisens udsendte havde fået æren af at holde årets båltale, og blev af borgerforeningens formand Michael Brucher præsenteret som ”byens lokale journalist”.

I talen lagde Ib vægt på vigtigheden af nærhed og sammenhold i et lille lokalsamfund som Flauenskjold. Herude i landdistrikterne bliver man i endnu højere grad nødt til at stå sammen og selv tage nogle initiativer hvis vi vil overleve.

Dette gør vi allerede i Flauenskjold. Her tænkes ikke mindst på vores to aktive støtteforeninger for henholdsvis børnehaven og skolen.

Herudover blev også projekterne ”købmand” og ”fri­plejehjem” nævnt i talen, so­m eksempler på at driftige lokale folk sætter ting i gang i Flauenskjold.

Endelig udtrykte Ib vigtigheden af at byens foreninger ser alle som en ressource. Nogle er gode til fysiske opgaver og nogle er bedre til administrative opgaver. Så man skal huske på at alle opgaver er lige vigtige, og hvis bare alle bidrager en lille smule til fællesskabet, så har det en stor betydning for det store billede.

Talen sluttede med en konstatering af, at samfundsuviklingen ikke nødvendigvis blæser landdistrikternes vej, så vi bliver nødt til selv at gøre noget.

Aftenen sluttede med at bålet blev tændt, og at den flotte heks, fabrikeret af børnehaven blev sendt til Bloksbjerg.

Tekst og fotos: IS

Masser af liv på pladsen til Hjørring Dyrskue

0

Sommeren var for alvor kommet til Hjørring, da Agillix fredag og lørdag afholdt årets dyrskue. 23.000 deltagere lagde vejen forbi til to dage med liv, stemning og oplevelser på pladsen.

HJØRRING: Med temperaturer på op mod 25 grader både fredag og lørdag fik årets Hjørring Dyrskue en varm og sommerlig ramme. Dyrskuet, der arrangeres af Agillix, kunne samtidig præsentere over 700 tilmeldte dyr til bedømmelse, mens maskin- og erhvervsudstillingen var udsolgt. Det gav liv i både ringene, udstillingsområderne og de mange øvrige dele af pladsen.

Vi er meget tilfredse med årets dyrskue. 23.000 deltagere er et rigtig flot besøgstal, og på et tidspunkt måtte vi melde alt optaget på skuets parkeringspladser. Alligevel oplevede vi, at skuet overordnet blev afviklet i et godt tempo, og det var dejligt at se, hvordan der var liv i de forskellige områder af pladsen begge dage, siger dyrskuekoordinator i Agillix, Karin Møller Larsen.

Aktivitet i alle hjørner af pladsen
De besøgende kunne begge dage gå på opdagelse i et bredt program rundt på dyrskuepladsen. I ringene var der bedømmelser og kåringer af blandt andet malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner og fjerkræ, mens andre dele af pladsen bød på fødevareudstilling, maskiner, outdooraktiviteter, westernridning og mulighed for at møde Agillix’ folkevalgte og fagrådgivere.

Fredag var det traditionen tro især skolebørn, der satte deres præg på pladsen fra morgenstunden. Lørdag var der blandt andet mange børnefamilier, som fyldte på pladsen. Her kunne de besøge dyreungerne, deltage i aktiviteter i Det Aktive Hjørne, prøve pedaltraktorkørsel, opleve kæphestestævne, ponytræktur og de mange øvrige aktiviteter rundt om på dyrskuepladsen.

Bedre forståelse for danske fødevarer
Det glæder dyrskuets formand, Jonas Ellitsgaard Jensen, at Hjørring Dyrskue også i år fik fat i de familier, som ikke nødvendigvis har en daglig tilknytning til landbruget.

Det glæder mig, at vi så så mange børnefamilier på pladsen. Vi har gennem flere år arbejdet for, at dyrskuet også skal være et sted, hvor børn og familier uden en direkte tilknytning til landbruget kan få en god oplevelse. Når børn i en tidlig alder møder dyrene, fødevarerne og de mennesker, der arbejder med landbruget, får de en bedre forståelse for, hvor de gode danske fødevarer kommer fra, siger Jonas Ellitsgaard Jensen.

De kommende dage bliver resultaterne fra årets bedømmelser lagt på www.hjorringdyrskue.dk, hvor man kan se, hvem der blev kåret i de forskellige kategorier. Her begynder nedtællingen samtidig til næste års skue den 18. og 19. juni 2027, som Agillix allerede er godt i gang med at planlægge.

Østvendsyssel Folkeblad kan nu også hentes i Netto – Nordens Allé i Sæby

0

Det er nu blevet endnu lettere at hente et gratis eksemplar af Østvendsyssel Folkeblad i Sæby. Avisen vil fremover også kunne afhentes i Netto på Nordens Allé 1, hvor den vil være tilgængelig hver tirsdag omkring middagstid.

SÆBY: Dermed udvider avisen endnu en gang antallet af afhentningssteder for at gøre den mere tilgængelig for læserne.

– Vi har ønsket et afhentningssted i den vestlige del af Sæby, og her var Netto det oplagte valg. Butikken har en stor kundegennemstrømning, og vi håber, at endnu flere læsere nu vil benytte muligheden for at tage avisen med hjem, siger redaktør Søren Ejstrup Brunse.

Østvendsyssel Folkeblad har de seneste år omlagt distributionen til afhentning fra en lang række lokale standere og butikker. Erfaringerne viser, at ordningen fungerer godt, og avisen oplever stor opbakning fra både læsere og samarbejdspartnere.

Med det nye afhentningssted i Netto bliver det endnu nemmere for borgerne i Sæby Vestby at få fingrene i den lokale ugeavis sammen med de ugentlige indkøb.

Red.

Særlig dag for syv børn i Dybvad Børnehus

0

DYBVAD: En særlig dag, for det var nemlig syv børns sidste dag i Børnehuset – efter ferien er de skolebørn, som de selv så flot sagde.

Flaget var hejst og der duftede af hotdogs helt ud på fortovet.

Det var der en hel speciel grund til nemlig, at de store børn – altså dem, der går ud af børnehuset nu, skulle servere hotdogs for de mindre kammerater.

Der var syv børn, der skulle tage afsked med børnehuset i år og der var gjort klar på et serveringsbord uden for på legepladsen med pølser, brød, remoulade, ketchup, sennep og to slags løg. 

De syv børn, der skulle servere hotdogs stod klar ved bordet og der blev lavet en lang række af alle de små børn, der var supergode til at stå i kø – og så gik det løs! De små skulle bare sige, hvad de gerne ville have på deres hotdogs og så klarede de store det hele stille og roligt og de var i øvrigt rigtig gode til at arbejde sammen ved serveringsbordet. Der blev spist mange hotdogs – personalet fortalte, at der var omkring 70 pølser og 60 brød og gad vide om ikke der stort set blev spist op.

Så var der en lille lege- og slappe af pause til alle og så kl. 14 kom forældre og søskende til de syv, der ikke skulle gå i Børnehuset efter ferien og der var kaffe, saftevand og kage og hertil is, som forældrerådet havde købt.

Under kaffebordet kom det helt store øjeblik, hvor de syv børn, der nu forlader Børnehuset og bliver skolebørn, får overrakt en mulepose som de selv har dekoreret og heri ligger deres mappe med billeder fra årene i børnehuset og en gave og så får de hver et diplom, som bevis på, at de har gået her.

En stor dag for både børn og forældre og for personalet i Børnehuset, men nok også en lidt vemodig dag.

Jo-Jo

Sådan vælger I det rette rækkehus

0

At købe et rækkehus er en stor beslutning, som kan få betydning for både økonomi, hverdag og livskvalitet i mange år frem. Rækkehuse er populære, fordi de ofte kombinerer fordelene ved en lejlighed med nogle af de friheder, man får i et parcelhus. Men markedet byder på mange forskellige typer boliger, og derfor er det vigtigt at overveje familiens behov grundigt, inden I træffer det endelige valg.

Beliggenheden skal passe til jeres hverdag
Beliggenheden er en af de vigtigste faktorer, når I skal vælge rækkehus. Let et rækkehus i Aalborg. En bolig kan være flot og velindrettet, men hvis den ligger langt fra arbejde, skole eller fritidsaktiviteter, kan det skabe udfordringer i hverdagen. Overvej derfor, hvor meget tid I ønsker at bruge på transport, og hvilke faciliteter der skal være i nærheden. Det kan også være en fordel at undersøge områdets udviklingsmuligheder. Nye skoler, butikker eller offentlige transportforbindelser kan gøre området mere attraktivt på længere sigt. Samtidig bør I tage en gåtur i kvarteret på forskellige tidspunkter af dagen for at få et realistisk indtryk af stemningen og omgivelserne.

Vurdér boligens størrelse og indretning
Når I ser på rækkehuse, er det vigtigt at tænke længere end den nuværende situation. Måske er boligen perfekt til jer i dag, men passer den også om fem eller ti år? Overvej antallet af værelser, opbevaringsmuligheder og fleksibiliteten i indretningen. En gennemtænkt planløsning kan ofte være vigtigere end det samlede antal kvadratmeter. Åbne opholdsrum kan skabe en følelse af mere plads, mens ekstra værelser kan give mulighed for hjemmekontor eller børneværelse. Husk også at vurdere udearealerne. En lille have eller terrasse kan være en stor fordel ved rækkehuset, hvis I ønsker mere plads til afslapning og aktiviteter udendørs.

Få styr på økonomien og de fremtidige udgifter
Prisen på rækkehuset er naturligvis afgørende, men det er mindst lige så vigtigt at se på de samlede boligudgifter. Udover købsprisen skal I tage højde for ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse og eventuelle fællesudgifter. Det kan være en god idé at lægge et realistisk budget, så I ved, hvor meget I har råd til uden at presse økonomien unødigt. Overvej også boligens energiforbrug, da en energieffektiv bolig kan reducere de løbende udgifter betydeligt. Ved at tænke langsigtet og undersøge alle omkostninger grundigt kan I træffe et mere sikkert valg og finde et rækkehus, der passer til både jeres behov og økonomi.

Lokale kræfter satte børneliv og  fællesskab på dagsordenen

0

ØSTERVRÅ: Bestyrelsen i Bødkergården inviterede torsdag den 18. juni lokale foreninger, skolen, borgmesteren og to udvalgsformænd til dialogmøde om livet i en lille landsby tæt på både kommunegrænse og skoledistriktsgrænse.

Formålet med mødet var at give politikerne et indblik i de særlige muligheder og udfordringer, der følger med, når et lokalsamfund ligger på kanten af flere administrative grænser – men samtidig fungerer som ét samlet hverdagsfællesskab for børn, familier og frivillige.

Aftenen bød på oplæg fra lokale foreninger, der fortalte om deres virke, deres betydning for byen og de udfordringer, de møder i hverdagen. Fælles for fortællingerne var et stærkt lokalt engagement og et ønske om at gøre byen til et godt sted at vokse op, bo og høre til.

Fra Bødkergårdens side blev der især sat fokus på overgangen fra børnehave til skole. I dag kan børn, der går i den lokale børnehave og har deres hverdag, venner og fritidsliv i området, risikere at blive afvist fra den lokale skole, fordi de bor på den forkerte side af en distrikts- eller kommunegrænse. Det sker blandt andet, når klassekvotienter betyder, at der ikke er plads til børn udefra – selv om børnene i praksis allerede er en del af lokalsamfundet.

For Bødkergården handler sagen ikke kun om skolevalg. Den handler om sammenhængskraft.

Når børn går i den lokale børnehave og skole, følger familierne ofte med ind i byens fællesskab. De deltager i idræt og kultur, bliver frivillige i foreningerne, handler lokalt og orienterer sig mod området – i bedste fald også, når de senere overvejer deres bosættelsesmuligheder. På den måde kan fleksible løsninger ikke kun styrke børnelivet og landsbyen, men også bidrage positivt til kommunens bosætning, skattegrundlag og økonomi.

Derfor efterlyser Bødkergården en mere fleksibel løsning, hvor lokale børn og familier ikke år efter år skal vente i usikkerhed på, om skolestarten falder i et år med én eller to 0. klasser.

Usikkerheden har gennem de senere år ført til mange bekymringer blandt forældre – og til kreative løsninger, når familier forsøger at få hverdagen og reglerne til at hænge sammen. Det kan være overvejelser om tidlig eller sen skolestart, alternative adresseforhold eller andre løsninger, som forældre kan finde på, når systemet ikke opleves fleksibelt nok.

For Bødkergården var dialogmødet også en anledning til at vise politikerne, at landsbyen er meget mere end streger på et kort. Den består af frivillige ildsjæle, foreninger, institutioner og familier, der hver dag arbejder for, at området er et trygt, levende og godt sted at være barn.

Fremover bør beslutninger ikke kun handle om økonomi, kapacitet og klassekvotienter, men også om kvalitet i børnelivet: Hvad skaber den bedste overgang mellem daginstitution og skole? Hvad betyder tryghed, fællesskab og lokal tilknytning for børnene? Og hvordan understøtter vi de små lokalsamfund, der i forvejen løfter en stor opgave gennem frivillighed og fællesskab?

Aftenen handlede dog ikke kun om skolestart. Der blev også sat ord på udfordringer med ældreboliger, transport, fritidsliv og bosætning. Forældre oplever blandt andet et dilemma i, at busforbindelserne til og fra Hjørring betyder, at unge i højere grad orienterer sig mod nabokommunen end mod ungdomstilbud i Frederikshavn Kommune.

Idrætsforeningen pegede samtidig på, at det kan være svært at starte flere hold op på forskellige aktiviteter, når den nuværende økonomiske ordning ikke giver et reelt incitament til det.

Bestyrelsen i Bødkergården takker ØVI, Gymnastikforeningen GF77, Østervrå Menighedsråd, Torslev Skolebestyrelse, Knud Hjørnholm, Jon Andersen, John Lamp Henriksen og Klaus Hjulmand for at deltage i mødet og bidrage til en vigtig lokal samtale.

Vi håber, at dialogen kan fortsætte, slutter de.

Fremtidsruten vender tilbage i 2026 – med støtte fra Sparekassen Sæbys Fond 

0

SÆBY: Efter en vellykket debut i 2025 vender Fremtidsruten tilbage i 2026. Fremtidsruten er en karrieredag, der skal give lokale unge et indblik i de mange job- og uddannelsesmuligheder, som findes i Sæby og omegn. Den 24. september sender Fremtidsruten 120 elever fra 9. klasserne på skolerne i og omkring Sæby ud på en anderledes skoledag, hvor de på cykel besøger tre forskellige virksomheder. Her får eleverne en introduktion til forskellige fag, arbejdspladser og karriereveje.

Fremtidsruten er et samarbejde mellem lærlingekoordinator ordningen i Erhvervsservice Nord, Sæby Erhvervsforening, de lokale skoler og en række virksomheder, som ønsker at give de unge et bedre kendskab til de mange muligheder, der findes lokalt – og samtidig styrke forbindelsen mellem skoler og erhvervsliv.

Arrangementet får i år et ekstra løft, idet Sparekassen Sæbys Fond har bevilget 15.000 kroner til at styrke synligheden omkring eventet. Midlerne skal blandt andet bruges til indkøb af beachflag, som skal markere de deltagende virksomheder rundt omkring i Sæby.

Donationen blev overrakt af Lokalbankchef Lasse Kjærsgaard Stidsborg fra Sparekassen Sæbys Fond til formanden for Sæby Erhvervsforening, Kim Müller.

”Vi er meget taknemmelige for den flotte støtte. Fremtidsruten er et stærkt eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan skabe forbindelser mellem de unge og det lokale erhvervsliv. Synligheden er vigtig, og beachflagene vil være med til at sætte fokus på dagen og de virksomheder, der engagerer sig i fremtidens arbejdskraft”, siger Kim Müller, formand for Sæby Erhvervsforening.

Lasse Kjærsgaard Stidsborg fra Sparekassen Sæbys Fond forklarer baggrunden for donationen:

”Det er vigtigt for os at støtte projekter, der bidrager til udvikling og fastholdelse af lokale unge. Når de får indblik i de mange muligheder, der findes i områdets virksomheder, kan det være med til at styrke tilknytningen til lokalområdet”, siger han.

Lærlingekoordinator Charlotte Aksø Hansen fra Erhvervsservice Nord glæder sig over den store opbakning fra både virksomheder og skoler.

”Fremtidsruten handler om at gøre de mange muligheder synlige for de unge. Samtidig giver dagen virksomhederne mulighed for at møde den kommende generation og skabe relationer, som på sigt kan få betydning for både uddannelse og rekruttering”, siger hun.

En af de virksomheder, der både deltager i planlægningen og åbner dørene for eleverne, er A/S Sæby Fiske-Industri. ”Vi ser det som en vigtig opgave at vise de unge de mange muligheder, der findes inden for vores fagområder. Det handler ikke kun om fremtidig arbejdskraft, men også om at give eleverne et realistisk indblik i arbejdslivet og de karriereveje, der findes her i Nordjylland”, siger Hanne Erlendsson, HR-ansvarlig hos A/S Sæby Fiske-Industri.

Ud over støtten fra Sparekassen Sæbys Fond er Fremtidsruten sponsoreret med cykelveste fra Tryg Fonden og biografbilletter fra Palads Teatret i Frederikshavn.

Blandt de virksomheder, der foreløbig har meldt sig som besøgsvirksomheder er A/S Sæby Fiske-Industri, Nordmark, Sparekassen Danmark, Sæby Planteskole, Sæby Ældrecenter, Im. Stiholt A/S, Nordjyske Bank, Harde Staal, Robco Engineering og Nordjysk VVS.

Fakta om lærlingeordningen
Lærlingeordningen er et samarbejde mellem virksomheder, der investerer i og deler en fælles ressource til at tiltrække flere lærlinge, højne kvaliteten i uddannelserne, understøtte virksomhederne i håndteringen af lærlinge samt koordinere en turnusordning mellem partnerne således, at virksomhederne hjælper hinanden med at uddanne deres lærlinge bedst muligt til fremtiden.

Om Erhvervsservice Nord
Erhvervsservice Nord tilbyder ydelser på abonnementsbasis. Vi tilbyder højt specialiserede medarbejdere til virksomheder, hvor der ikke er arbejdsopgaver nok til fuldtidsansatte. Erhvervsservice Nord er et selvstændigt selskab ejet af Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening.