Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Når psykisk sygdom rammer familien – en personlig fortælling om håb

Netværkscafeen: De fleste har prøvet at føle sig helt alene, når familien rammes af psykisk sygdom.
Peer Mikkelsen, der er født og opvokset i Dybvad, men nu bor i Sønderjylland, og arbejder som nattevagt på Autismecenter Syd i Rødekro, kommer og fortæller i netværkscafeen i kirken i Kulturcenter Vendsyssel, onsdag den 11. oktober. 

Han fortæller om hvordan det har været for deres familie at have psykisk sygdom tæt på. Vi har lavet oplægget i samarbejde med Bedre psykiatri i Hjørring og Brønderslev, som også er medindbyder til aftenen. 

Det er en fortælling om, hvor svært det kan være at række ud til andre, og bryde det tabu, der har været og måske stadig er, om at have en psykisk sygdom.  Og hvordan det er som pårørende at være fyldt med afmagt, frustrationer og skam, så vi står magtesløse og ikke kan nå ind til vores kære, uden at kunne forstå, hvad der sker. Hvordan genfinder vi håbet midt i kaos?

Det handler om Tourette og OCD. Peer fortæller om hvordan det har været at komme den lange vej fra folkeskole til specialskole og bosted. Og hvordan deres forældreskab har været påvirket undervejs. Det er også en fortælling om recovery (at komme sig) og om håb. 

Målet med Peers foredrag, er at andre pårørende kan spejle sig i hans historie og genfinde håbet. 

Populære artikler