Søholt Mejeri.
Af Jørgen Peder Clausager
I den foregående artikel hørte vi om mejerierne i Thorshøj og Østervrå; her følger historien om mejerierne i Søholt, Try og Vang.
Søholt Fællesmejeri
Som omtalt under Østervrå Mejeri startede mejeriet i Søholt samtidig som dette som skummestation til Østervrå Mejeri, d.v.s. den indvejede sødmælk blev centrifugeret og delt i fløde og skummetmælk; fløden blev sendt videre til Østervrå og der kærnet til smør, mens skummetmælken gik retur til leverandørerne og opfodret i grisene. Fordelen var, at man sparede transport. Mejeriejer Søren Madsen havde en skiftende række bestyrere på Søholt i perioden frem til 1913: N.O. Hessel. P. Petersen, Peter B. Olsen, Johannes Kristensen og Valdemar Rathcke; så de er ikke blevet så længe i pladsen. Da P. Petersen rejser i år 1900 takker han i en annonce i Vendsyssel Tidende mejeriets ”interessenter” for det smukke skrivebord, de har foræret ham i afskedsgave.
I 1913 køber Kristen Oluf Nielsen mejeriet af Søren Madsen, og opgraderer mejeriet fra skummestation til smørproducerende mejeri. I de følgende år skifter mejeriet hyppigt ejer, og det er vanskeligt at følge i detaljer. K.O. Nielsen sælger i 1918 mejeriet til Carl Severin Jensen i sameje med mejeriejer Kr. Sletten, Agersted (som var født 1878 i Norge); og de sælger i 1921 til mejeriejer Th. Lund fra Taars, som i 1923 sælger til mejeribestyrer J. Buus Jensen. I 1926 køber Harald Sletten mejeriet; han var født 1899 i Norge, og må være slægtning (bror eller søn) til Kr. Sletten fra Agersted. Harald Sletten er ejer i begyndelsen af 1930’erne, da mejeriet har 25 leverandører med 312 køer, og producerer 25.000 kg. smør af 900.000 kg. indvejet sødmælk.
I 1940 er Otto Ingemann Christensen ejer, og i 1955 Aage Kristensen. Fra 1958 er ejeren Thomas Christian Rasmussen; han tilkøber i 1964 Morild Mejeri, som herefter drives sammen med Søholt.
I 1969 købes de to mejerier af Niels Hansen Danielsen Vestergaard, for hvem det lykkes at videreføre driften i den periode, hvor de små mejerier ellers lukker på stribe; han specialiserer sine to mejerier, så at Morild producerer konsummælk til detailsalg i Vendsyssels byer, mens Søholt producerer kasein (ostestof), som bruges til videreproduktion af kartoffelmos og pandekagemel. Ved denne nicheproduktion holder Niels Vestergaard mejerierne i gang indtil første halvdel af 1980’erne; men i 1985 er de lukket. – Søholt bliver altså det af Torslev Sogns mejerier, som forbliver længst i drift; Niels Vestergaard døde i 2008 i Sæby, 88 år gammel.
I 1930 blev der ikke lavet ost på Søholt Mejeri – men senere er denne produktion taget op. I anledning af ”Den internationale Mejeridag” i 1959 havde Vendsyssels mejerier den 9. juni en helsides profilannonce i Vendsyssel Tidende, hvor de enkelte mejerier præsenteres med navn og telefonnummer, og hvor Søholt desuden præsenterer sin specialitet: ”Havarti”.
Try Fællesmejeri
Mejerist Kristen Kristensen Ligaard, Dybvad, købte i 1907 to parceller fra Try Mellergaard, og opførte her Mejeriet Virkelyst, som stod færdigt i 1908. Han sælger allerede i 1910 til Peter Jørgensen, som i 1913 igen sælger til mejeriejer Jens Kristensen Haaning, Dybvad, som havde været ejer af Dybvad Mejeri siden 1907. Det er muligt at Ligaard har afhændet forpagtningen af Dybvad Mejeri (som tilhørte Dybvad Hovedgaard) til Jens Haaning, for at koncentrere sig om sit nye mejeri i Try – det har vi ikke kunnet se nogen steder. Under alle omstændigheder driver Jens Haaning begge mejerier, Dybvad og Try, og vist også Hugdrup, idet han ansætter sin bror Lars Kristian Haaning som bestyrer på Try, hvor han er, indtil han i 1916 køber sig ind i Østervrå Mejeri og bliver bestyrer dér. Så bliver Niels Kristian Jensen, der kom fra bestyrerjobbet på skummestationen i Hugdrup, bestyrer i Try og er der indtil 1918, da han flytter tilbage til Hugdrup, som dette år skifter status og bliver andelsmejeri. I Niels Kristian Jensens tid har Try 60 leverandører med 500 køer, der indvejer 1.200.000 kg. mælk, smørproduktionens størrelse er uvis. Navnet ”Virkelyst” var på denne tid ikke mere i brug – mejeriet omtales blot som ”Try Fællesmejeri”.
Jens Haaning må være blevet træt af de hyppige bestyrerskift på mejeriet i Try, for i 1919 sælger han det til sin bror Peter Viggo Haaning – en tredje Haaning-bror. Han bliver i Try til 1925, da han sælger til mejeriejer Søren Sørensen Kjær, Esbjerg; Kjær ejede også mejeriet Trekroner i Bolle ved Rørholt, Dronninglund Sogn.
Kjær solgte allerede i 1928 til Anton Kristian Jensen, som stadig var ejer i 1940 – og vist nogle år ind i 1940’erne. Omkr. 1930 havde han 48 leverandører med 500 køer; indvejningen var på 1.570.000 kg. mælk, og smørproduktionen 62.800 kg. Det bemærkes, at der på dette tidspunkt ikke blev fremstillet ost på Try Mejeri.
I 1955 finder vi i telefonbogen, med telefon Thorshøj 98, bestyrer Halvor Pallesen i ”Try Mejeri og Ostefabrik”; samme betegnelse bruges i den store profilannonce i 1959 som er omtalt under Søholt. Underligt nok findes Halvor Pallesen ikke i ”Skattebogen for Torslev Kommune”, der udkom årligt indtil 1959.
Hvem mejeriets ejer var i 1955 er uvist, men i 1957 blev det købt af Jacob Emil Nielsen, som stadig var der i 1963. Da havde mejeriet 53 leverandører der tilsammen indvejede 1.650.000 kg. mælk.
De sidste ejere, som drev mejeriet, var Nis Hjerresen Have, bestyrer på Vithen Andelsmejeri ved Hadsten, mejeriejer Ove Andreasen Bach, Fæbroen Mejeri, og Aage Overgaard, der boede på Try Mejeri og vel har været dets daglige leder. De indstillede mejeriets drift den 1. august 1970, og solgte i oktober samme år til tømrer Henning Christensen, som stadig bor der.
Historien fik et efterspil: den 31. august 1972 væltede Hjemmeværnet mejeriets 22 meter høje skorsten (efter samme dag at have væltet skorstenen ved Hugdrup Mejeri); i faldet ødelagde skorstenen i Try halvdelen af et baghus; men det var planlagt og uundgåeligt, p.g.a. skorstenens indeklemte placering. – Disse sprængninger af mejeriskorstene har hyppigt tiltrukket pressefotograferne, da de jo giver nogle spektakulære billeder; og i dag er så godt som alle mejeriskorstene fjernet; her på egnen mindes jeg kun skorstenen ved Dorf Mejeri, som er bevaret.
Vang Mejeri
Vang Mejeri (matr. 20c, Den mellemste Del, nuværende Lendumvej 91) var et lille privatmejeri, der næppe var i drift mere end en halv snes år; det ses ikke i folketællingen 1906, og det blev lukket i 1917. Ved folketællingen 1911 er den ugifte Christian Marius Jensen, født 6. august 1884 i Taars Sogn, mejeribestyrer.
Da Hørbybanen åbner i 1913 omlægges postruterne, og i bekendtgørelsen herom, i Vendsyssel Tidende for 1. november 1913 (s. 2, nederst), finder vi Vang Mejeri på landpostrute nr. 1 under Thorshøj Station.
I Kongeriget Danmarks Handelskalender for 1915 anføres en ”Nielsen” som mejerist i Vang, og telefonnummeret er Vang 5. I 1916 og -17 finder vi N.O. Svendsen i Vang Mejeri, med samme telefonnummer. Ham finder vi også i folketællingen 1916 (opslag 21): Niels Oluf Svendsen, født 17. oktober 1861, er mejerist; han er gift med Marie Svendsen, født 12. juli 1862; hans indkomst er ansat til 600 kr. – Desværre anfører 1916-folketællingen ikke folks fødested; og N.O. Svendsen og hustru findes hverken i 1911- eller 1921-folketællingerne.
I Vendsyssel Tidende for 7. september 1917, bekendtgøres i en annonce på s. 4, at der den 12. september på Vang Mejeri den 12. september vil blive afholdt ”tvangsauktion over en del hos N.O. Svendsen udlagt løsøre, hvoraf fremhæves møbler, porcelæn m.m.”.
Der kom ingen handelskalender i 1918, men i udgaven for 1919 findes Vang Mejeri ikke. Så det tyder på, at tvangsauktionen i 1917 også har været dødsdommen over det lille mejeri; og N.O. Svendsen og hustru har rykket teltpælene op og er flyttet andetsteds hen. – Det faktum, at vi i løbet af 6 år ser tre forskellige navne som mejerist eller mejeribestyrer, tyder da heller ikke på, at mejeridriften her har været en guldgrube.
