Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Lokalhistorisk byvandring i Thorshøj

Et kig ned af Hjørringvej i 50’ernes Thorshøj, forrest i billedet til venstre ses Vivi Dybdahls hjem.

 

Tilbage i 50’erne og 60’erne var Thorshøj en driftig by med masser af liv og aktivitet i modsætning til i dag, hvor der er mere stille. Mandag aften 25. juni fortæller lokalhistoriker Vivi Dybdahl, hvad der gemmer sig bag nutidens stille og mere anonyme facader af spændende lokalhistoriske beretninger.

Den lokalhistoriske byvandring er et nyt tiltag i forbindelse med den årlige Thorshøj Idrætsuge. Vivi Dybdahl tager sin trofaste sekundant og ægtefælle Jørgen P. Clausager med på aftenens vandring, der tager udgangspunkt i Thorshøj Skole. – Herfra går vi op gennem byen med indlagte stop undervejs, hvor vi fortæller, hvad der har været i de forskellige ejendomme, og hvem der har boet i dem, forklarer Vivi Dybdahl, der selv er barnefødt i Thorshøj.

Anekdoter
Der bliver med garanti mulighed for at høre om driftige købmænd, bagere, skrædderen, mejeriet, brugsen og meget mere. Vivi og Jørgen vil helt sikkert også krydre deres beretninger med flere underholdende anekdoter og overlevering, der ikke er blevet mindre underholdende af at blive fortalt mellem folk.

– Vi når ikke hele vejen igennem, siger Vivi, der regner med at dreje ned ad Lendumvej og videre forbi stationen til Thorshøj Stadion. Historierne om den anden halvdel af byen må Jørgen og jeg komme og fortælle om en anden gang, slutter Vivi.

Alle interesserede er velkommen til at deltage, deletagerne samles på Thorshøj Stadion og går i samlet flok turen.

ÅB

Populære artikler