Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Levende musik på Flauenskjold Skole

Glade børn, der lyttede til levende musik og blev grebet af det – det var, hvad der skete på Flauenskjold Skole sidste fredag, hvor man havde besøg af Krøyer og Vinding, der spillede på  henholdsvis piano og klarinet. Det er et led i projekt: Levende musik i skolen –og på Flauenskjold Skole var det hele skolen – omkring 80 børn, der fik den gode oplevelse, fortæller musiklærer og koordinator i projektet, der på den allerbedste måde demonstrerede for eleverne, at musik ikke altid bare kommer ved et tryk på en knap, men at der står levende mennesker bagved. 

Musikerne spillede for børnene, men de blev også selv inddraget i koncerten, idet der var børn, der fik lov at være dirigenter og på anden måde medvirkede i koncerten.

Børnene havde mange spørgsmål til de to musikere – f.eks. ville man gerne vide, hvor meget Krøyer og Vindings instrumenter egentlig kostede og de var også interesserede i at høre om, hvor længe de havde spillet og hvor meget de øvede for at blive så gode, som de var blevet.

Med deres koncert arbejdede de to musikere på at vise børnene, at musik kan lave billeder inden i hovederne på dem, der er til stede og lytter på.

Det lykkedes for Krøyer og Vinding at give eleverne en god oplevelse, der bl.a. gjorde, at der var helt, helt stille, når et nummer var færdig.

Musikerne havde flere instrumenter med, såsom melodica, klarinetter i forskellige størrelser m.m. – og man må sige, at netop klarinetten er ikke det instrument, man møder allermest ud over i f.eks et symfoni-orkester og derfor blev der gjort meget ud af at demonstrere, hvad sådan en klarinet egentlig kan.

Musiklærer Julie Aaen er helt sikker på, at børnene gik hjem med en supergod oplevelse efter koncerten, der varede omkring en time.

I næste uges avis skal vi igen til Flauenskjold Skole, hvor nogle elever fra 5. kl. går til Skoleskydning og de er oven i købet supergode til det – læs nærmere om, hvor gode – i næste nummer af avisen.

 Jo-Jo

Populære artikler