
En lejlighed på Jernbanegade i Dybvad udbrændte torsdag aften. Da beredskabet fra Sæby nåede frem til adressen, var ilden gået ud af sig selv, men der var store brandskader. Det var beboerne der opdagede branden, og de forsøgte at komme ind i lejligheden, men måtte opgive p.g.a. røg og varme. Begge beboere blev kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning. Årsagen til branden er ukendt.
Foto: Ejvind Pedersen, 112-Nord




