Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Østervrå
Home›Østervrå›Læseglæde og bogsnak gav ny inspiration

Læseglæde og bogsnak gav ny inspiration

By admin
31. marts 2026
116
0
Share:

ØSTERVRÅ: Østervrå Bibliotek havde onsdag aften inviteret til Anmelderklub – et lille, hyggeligt og helt uhøjtideligt arrangement, hvor læseklubbens medlemmer havde udvalgt og præsenterede nogle af deres personlige favoritter fra litteraturens verden.

Vi var ikke så mange, til gengæld gav det plads til hyggeligt samvær og gode dialoger. Der var tid til at gå lidt i dybden med de enkelte titler, høre hvor bøgerne var blevet opdaget, og få en fornemmelse af både læsekvalitet og indhold – er det let at gå til, bliver man grebet af handlingen og meget mere.

Værdien af gode læseoplevelser – hvad enten det gælder skøn- eller faglitteratur blev også vendt. Der var bred enighed om, at læsning og/eller lytning ikke bare giver viden, men også sætter fantasien i gang og sætter følelserne i spil. Hvordan ser hovedpersonen egentlig ud? Og kan man genkende de miljøer, der beskrives? Når bogen er slut – hvad sker der så med hovedpersonen?

Aftenen gav desuden også indblik i, hvordan bøger finder vej til offentligheden – og nogle gange også hvorfor de ikke gør. Flere havde også kigget videre i forfatternes øvrige udgivelser, hvilket gav ekstra inspiration til nye læseoplevelser.

Alle gav kortere eller længere appetitvækkende resuméer af handlingen, naturligvis uden at afsløre for meget, og det kan da virkelig give blod på tanden, og gøre én nysgerrig på, hvordan mon fortællingen ender?

En inspirerende aften med masser af gode læsetips – og dertil også en lille folder med titlerne, så man nemt kunne notere sig, hvilke nye bøger, der skal på den private læseliste. 

ÅB

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad