Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Kræftens Bekæmpelse samler ind på søndag

Når Kræftens Bekæmpelse holder Landsindsamling søndag den 19. april, kan du gøre en forskel for kræftramte og deres pårørende – også selvom du ikke er hjemme.

De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats mod kræft, fortæller formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt. Vi vil, at færre skal have kræft, at flere skal overleve kræft, og at alle skal have et bedre liv med og efter kræft. Det nytter, når vi står sammen.

Flotte bidrag 
I 2025 samlede over 17.000 frivillige mere end 35,5 mio. kr. ind til forskning, rådgivning og forebyggelse. I Sæby gamle kommune blev der indsamlet ca. 94.000 kr. og det vil vi gerne gøre bedre i 2026.

Indsamlingsleder Allan Nissen i Sæby, Sandra Karlsen i Østervrå og Mariann Mølholt i Dybvad håber at flere vil melde sig som indsamler, det kan nemlig nås endnu, men håbet er også at få gode bidrag, når alle de frivillige indsamlere banker på dørene.

Vi plejer at blive mødt med både varme og flotte bidrag. Desværre ved vi også, at omkring halvdelen ikke er hjemme, når indsamlerne banker på. Men der er flere digitale måder at støtte:

Er du ikke hjemme søndag den 19. april, eller har du ikke kontanter i huset, kan du give et beløb digitalt enten på MobilePay 484331 (landsindsamling Sæby distriktet) eller på indsamling.dk, forklarer indsamlingslederne.

Derfor er din støtte vigtig
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at forske i kræft, yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende samt forebyggelse. Overskuddet fordeles med 56 pct. til forskning, 26 pct. til patientstøtte, 14 pct. til forebyggelse og 4 pct. til administration. Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. 

Alle kan melde sig som indsamler. Meld dig som indsamler på hjemmesiden www.indsamling.dk

Popular Articles