Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Kom på markvandring med Holms Planteskole

People planting trees

Østervrå Borgerforening og Mads Holm fra Holms Planteskole gentager torsdag den 2. september sidste års succes med ”markvandring” i området på hjørnet af Brøndenvej og Ormholtvej i Østervrå. 

Maskinerne har langt hen ad vejen taget det hårde arbejde, men helt almindeligt manuelt brug af hænderne er stadig en vigtig del af det arbejde, der udføres på planteskoler. Faget er truet, der er ikke mange yngre kræfter til at tage over, men sådan er det ikke på Holms Planteskole i Østervrå, hvor anden generation er godt i gang.

Torsdag den 2. september vil Mads Holm fra Holms Planteskole fortælle om dagligdagen i en moderne dansk planteskole. Han kommer undervejs rundt om sortiment, formering, plantning og pasning samt hvilke udfordringer branchen står overfor lige p.t. Der vil også blive mulighed for at stille spørgsmål. 

Planterne er vokset godt det sidste år, men ellers vil aftenen ligne arrangementet i 2020, som mange har efterlyst en gentagelse af. Nu er det lykkedes Østervrå Borgerforening at få en aftale med Mads Holm om at stille op og fortælle om sin og familiens virksomhed. 

Alle er velkommen til markerne på hjørnet af Brøndenvej og Ormholtvej i Østervrå, og husk endelig fornuftigt fodtøj og påklædning til at gå i marken med. 

ÅB

Populære artikler