Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Køkken nedbrændt – lejlighed sodskadet 

Tirsdag eftermiddag måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til en brand i Bredgade i Tårs.

Beboeren i lejligheden på første sal var i gang med aftensmaden og havde gang i en frituregryde, som sandsynligvis antændte, hvilket bevirkede en voldsom brand i køkkenet på første sal. Der var gået ild op i emhætten og loftet, hvilket gjorde, at det hele så lidt hektisk ud, da vi ankom, fortæller indsatslederen.

Beboeren havde forsøgt at gøre noget ved branden og pådrog sig i den forbindelse forbrændinger, som han blev kørt på Hjørring Sygehus for at blive behandlet for samt for at blive tilset for røgforgiftning.

Lejlighedens køkken udbrændte og hele lejligheden blev sodskadet. Lejligheden nedenunder blev vandskadet, men den er ubeboet, så det er kun beboeren på 1. sal, der midlertidigt skal finde et nyt sted at bo, mens huset renoveres.

Populære artikler