
Et stigende antal boligejere ønsker håndværkere med grønne løsninger, og nu står et helt hold af klimahåndværkere klar efter endt klima-uddannelse hos Håndværker.dk.
Nu kan en række håndværkerfirmaer officielt kalde sig for klimahåndværkere efter at have gennemført Håndværker.dk’s klimakursus.
En af dem er håndværkervirksomheden Brobak Landbrug og Maskinstation klar til at hjælpe med en masse viden om bæredygtige byggematerialer.
– Klimaet bliver mere og mere vigtigt, og vi deltog for at være på forkant med udviklingen indenfor den grønne omstilling. Vi fornemmer, at kunderne stadig er i opstartsfasen i forhold til den grønne omstilling, siger Jørgen Kristensen, som er indehaver af Brobak Landbrug og Maskinstation.
Byggebranchen er en stor klimasynder, og står på nuværende tidspunkt for over 20 pct. af Danmarks samlede CO2-aftryk. Det ønsker Håndværker.dk at ændre på, og derfor tilbyder de klimakurser til håndværkerfirmaer, så de kan være med til at bidrage til den grønne udvikling.
Brobak Landbrug og Maskinstation hjælper med kloakservice i hele Nordjylland til både private og erhvervskunder. Jørgen Kristensen startede firmaet helt tilbage i 1983, og det består nu af 4 ansatte.
– Jeg blev kloakmester tilbage i 1999 og har i tidens løb blandt andet arbejdet med nyanlæg af kloakker, nedrivningsanlæg og forsikringsskader, siger Jørgen Kristensen.
Håndværker.dk er en hjemmeside til boligejere, som står og mangler den rette håndværker til sine byggeprojekter. Her kan boligejere finde håndværkere med en masse viden om bæredygtige byggematerialer og metoder, så boligejerne kan bygge med god samvittighed.




