Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Julen står på spring

Mission Afrika Østervrå Genbrug agerede for første gang depot i forbindelse med efterårsferiens Festdage i Østervrå. Søndag strømmede løbets deltagere ind i butikken, hvor de blev modtaget med åbne arme, kaffe og småkager.

Måske kommer butiksklokken til at bimle ekstra meget i den kommende tid. Der var nemlig rigtig mange, der fik kigget vareudbuddet efter i sømmene ved søndagens Blomsterløb. Her kunne de konstatere, at sortimentet var skiftet til efterårs- og vintertøj, men også se de mange andre fine ting på hylderne. – Vi modtager hele tiden rigtig mange finde ting og sager, fortæller Ingrid Sørensen fra Østervrå Genbrug, og det er en stor tilfredsstillelse for os frivillige, at vi kan sælge dem videre til et nyt liv. Det er vores primære fokus, og overskuddet går til hjælpearbejde i afrikanske lande. De ting, vi ikke kan sælge, dem sørger vi for at sende videre via andre kanaler bl.a. har vi lige afleveret varmt tøj til Blå Kors sociale café i Hjørring. Vi har også kontakt med ”Næste Hjælperne” i Frederikshavn m.fl. 

Sammen igen
Restriktionerne efter corona er stort set ophævet, og det betyder også, at personalet i butikken igen kunne afholde deres hyggelige sommerhusdag i Sæby. – Derudover har vi været til bøf og bowling sammen, også en rigtig sjov og festlig oplevelse, forsikrer Ingrid. Det er godt for vores fællesskab i butikken, og giver lyst til fortsat at yde en indsats i en god sags tjeneste.

Julen nærmer sig, også hos Østervrå Genbrug, hvor et stort bugnende lager af julesager nærmest står på spring i kulissen. – Vi arbejder hen imod november, hvor der bliver julepyntet, og vi skal holde vores traditionelle Julestue, slutter Ingrid. 

ÅB

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler