
Jerslev byorkester afholdt onsdag den 3 december den traditionsrige julekoncert i Jerslev forsamlingshus.
Et stort forventningsfuld publikum fyldte forsamlingshuset til sidste plads, enkelte måtte endda tage til takke med en ståplads.
Solist til denne koncert var et lokalt islæt Signe P. Fonseca, der betog publikum med sin fantastiske sangstemme, og specielt den populære engelske carol ”Away in a manger” tog publikum rigtig godt imod med stående akklamation.
Koncerten i år var delt op i 2 afdelinger, hvor det ordinære program blev afviklet først, hvor der bl.a. blev spillet et potpourri med kendte filmmelodier, som publikum tydeligvis kunne genkende med glæde.
Herefter fulgte en afdeling med julemusik, solosang og fællessang.
Publikum kvitterede aftenen med stående klapsalver, og der måtte naturligvis et ekstranummer på programmet.
Midt under koncerten blev dirigent Mikael S. Sørensen afbrudt midt under introduktion til næste nummer.
Det var Ninna fra genbrugsforretningen ”Tusindfryd” der til stor glæde for såvel dirigenten som hele det samlede orkester havde en flot donation med.
Jerslev byorkester består af 18 medlemmer m/k, og skulle der være nogen, der tidligere har spillet et instrument og fået glæden igen, vil vi gerne høre fra personer der kunne være interesseret i et musikalsk fællesskab, lyder det fra dirigenten.




