
Voergaard Slot er igen klar til det årlige store julemarked der i år afholdes over to weekender, nemlig fra fredag den 29. november til søndag den 1. december og fra lørdag den 7. til søn-dag den 8. december.
Jul på Voergaard Slot er blevet en af nordjyllands største juletraditioner, et samlingssted hvor ven-ner og familie mødes for at komme i julestemning i slottets historiske rammer – at opleve jul på Voer-gaard Slot er at opleve en af julens helt store traditioner.
Voergaard Slot bliver igen i år klædt på til julemarked, og kongelig hofleverandør Bjarne Als, Bering House of Flowers, København, får igen ”frit løb” i de smukke stuer. Årets tema bliver ”Julebal på Slottet”. Det julepyntede slot kommer til at emme af eventyr.
Bjarne Als og hans dygtige personale vil være til stede alle dage. Som noget nyt har Bjarne Als fået endnu mere plads at bolte sig på, hvorfor han i år også vil være at finde i hele Riddersalen, ligesom Bjarne Als har lånt smukke kjoler fra kjoleskrædderen Kathrine Kaisen, Frederiksberg. Disse kjoler indgår i pyntningen af slottet.
Bjarne Als er kendt fra en række TV-udsendelser bl.a. TV-udsendelsen ”Kongelig hofleverandører”, hvor vi alle har set Bjarne Als’ eventyrlige pyntning til kongehusets arrangementer og på enkelte andre specialarrangementer på slotte.
Mere end 70 udstillere præsenterer julens nyheder, og alt det der hører til julen. På julemarkedet omkring slottet kan gæsterne blandt andet købe årets julegaver, opleve storslået julepynt, dekorationer, finde julens lækkerier, værtindegaver, spændende ting til hjemmet m.m. Flere udstillere byder også på julens godter og lækkerier, så det er muligt at bruge en hel dag på at gå på opdagelse blandt udstillerne, og få stillet sulten og sluttet tørsten undervejs.
Bjarne Als om dette års julepyntning:
Det er med bankende julehjerte, at vi nærmer os julemarkedet på Voergaard Slot og mit team og jeg glæder os ved tanken om, endnu engang at skulle klæde slottet på til julemarked.
Lige siden vi forlod Voergaard Slot sidste år, har vores drøm været at “BAL PÅ JULESLOTTET” skulle være årets tema.
Vor intention er, at man skal drages af stemningen om en jul i dansens, musikkens og ikke mindst juledekorationens hyggelige univers.
En tur rundt på slottet vil bringe dig ind i stemnings fulde rum, som hver især fortæller sin historie, juleballet, maskerade ballet, nytårs ballet etc.
Bering House of Flowers flytter ind på Voergård Slot og i respekt for slottets interiør og historie, transformeres slottet til et magisk juleunivers.
Voergaard Slots bestyrelsesformand, advokat Anker Laden-Andersen glæder sig over, at det igen i år er lykkedes at få en kapacitet som Bjarne Als til at bistå med pyntningen. Dermed sikres det, at den høje kvalitet, der har været i pyntningen fortsætter. Advokat Anker Laden-Andersen er sikker på, at det bliver en enestående oplevelse at se slottet og den nye pyntning. Sidste år var der over 11.000 besøgende, og håbet er naturligvis, at det gentager sig.
Laden-Andersen om dette års julepyntning:
Det er et spændende tema, som Bjarne Als har valgt i år. Det er en fantastisk idé at kombinere julens traditioner med en pyntning rettet mod de juleballer, slottet i generationer har dannet rammerne om.
Det var en fantastisk pyntning Bjarne Als leverede sidste år. Med de visioner og planer for pyntningen som Bjarne Als har præsenteret for mig, er jeg sikker på, at der venter en enestående oplevelse forude.
Bjarne Als er en kapacitet. Vi er stolte og glade over at det er lykkedes at få ham til igen at bistå med pyntningen af Voergaards smukke stuer.
Laden-Andersen fortæller, at julearrangementet igen i år gennemføres i samarbejde med Claus Petersen, CHPevent, Aabenraa. CHP-event arrangerer også juleudstillinger på andre slottet i Danmark. CHPevent har således stor erfaring i sådanne arrangementer, og det er med til at øge aktivi-teten.
Voergaard Slot er blevet kåret til Danmarks smukkeste herregård. Slottet er nu klar til at byde alle velkomne til nordjyllands smukkeste juleeventyr.




