Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Jordbær og kartofler, æg og hygge

Hos Jensen Jordbær på Hestvangsvej i Karup er der allerede nu gang i jordbærsæsonen. Det skyldes et godt forarbejde med tildækning af jordbærplanterne sidst i februar og nogle store plastik-tuneller over jordbærrækkerne. Det er disse ekstra servicerede jordbærplanter, der allerede nu giver dejlige danske jordbær, fortæller Claus Jensen, som er manden bag jordbæravlen. Vi har ca. 0,25 ha overdækket og det er tredje sæson, vi kører med tidlige tunel-jordbær. 

Bæredygtighed og genbrug er et stort ønske hos jordbæravlerne. Folk må meget gerne tage emballage med til bærrene eller tage bakkerne med fra sidst de købte bær, det gælder ikke mindst når vi kommer til selvpluk-sæsonen, lyder det fra Claus. Vi skal hjælpes ad med at passe på miljøet, så papkasser eller køkkenskåle og baljer er fin emballage til bær. 

På jordbærfarmen kan man udover friske jordbær også købe jordbærmarmelade, frisklagte æg og nu også nye kartofler.

Åbningstiderne i jordbærbutikken er meget fleksible idet, der på de lidt tyndere tidspunkter er selvbetjening, så kig forbi og se, om der er flere bær og kartofler, lyder opfordringen.

KØH2

Populære artikler