Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Into My Arms med Nick Cave Uncover 

En flot flot rundtur i Nick Caves univers.
Torsdag den 11. januar var Nick Cave Uncover på podiet i Østervrå Kirke. Folk fra nær og fjern valfartede til kirken og der var tydeligvis en del Nick Cave fans på publikumrækkerne. De inkarnerede fans fik formentlig deres forventninger indfriet – for sikke en aften! Tre meget velspillende musikere Jesper Bang Pedersen på kontrabas, Johanne Andersson på cello og Niels Ole Sørensen på tangenter og så en virkelig stærk vokal i Line Mortensen. 

Repertoiret var en bred sammensætning af Nick Caves sange – både flotte ballader og de mere larmende og kaotiske numre. Teksterne var et kapitel for sig – hold nu op, der var meget tekst og ikke muligt at fange sammenhængen, men mange brudstykker kom klart igennem. Det hele leveret meget varieret og med diverse instrumentalsoloer af imponerende kvalitet.

Nick Cave Uncover lagde ud med det nok mest kendte nummer ”Where The Wild Roses Grow” og ekstranum­meret var, på opfordring, ”Into My Arms”, som nok også er ret kendt. Derimellem kom så ti meget forskellige sange med en del tre og fire stemmige introer og chorus og Line Mortensen som en sikker vokal hele vejen igennem.

Line fortalte, at bandet er opstået på en bestillingsopgave og at ingen af dem egentlig hverken kendte eller var specielt begejstrede for Nick Cave før den opgave, men at det er krøbet ind under huden på dem og at de alle efterhånden har vendt tommelfingeren opad og nu ikke vil undvære det spændende arbejde med at konvertere Nick Caves sange til deres eget akkustiske take, selvom flere sange var på vej til at ryge af set­listen inden de overhovedet kom derpå, blot fordi de var ”umulige at have med at gøre” – i torsdags lød der dog absolut ingen umulige toner eller arrangementer i Østervrå Kirke. 

KØH2

Populære artikler