
I sidste uge var blibliotekar Knud Hjørnholm på besøg i Dybvad Aktivitetscenter til en eftermiddag, hvor han skulle fortælle om sit liv som bibliotekar og om bibliotekernes udvikling.
Han fortalte om sin barndom og opvækst i Herning i et hjem, hvor der blev læst for ham og hvor han hurtig fik interesse for at læse og som han sagde: Er man god til at læse, får man også en god fantasi, hvilket er vigtigt for børn. Han havde gode minder fra skoletiden og sagde dertil, at han hele tiden har villet være bibliotekar.
Han læste til bibliotekar på Biblioteksskolen i Aalborg, hvor han i sin studietid lavede en opgave om landbofamilier fra Nibe og biblioteket og om det at læse.
Senere fik han en stilling i Sæby og her fortalte han bl.a. at der kom mange på biblioteket i Sæby og hvad han syntes var rigtig dejligt – især mange børn.
Han kom naturligvis også ind på de mange forandringer på biblioteket i løbet af årene, hvor han har været ansat f.eks. det der skete i 2010, hvor det blev lavet sådan, at man selv kunne låse sig ind på biblioteket og det gjorde, at flere kom på biblioteket og det gav ikke de store problemer hverken i Sæby eller i Østervrå, som Knud Hjørnholm også har tilknytning til.
Han har været med i processen med opbygning af biblioteket og Manegen i Sæby og han var også inde på problematikken med da Borgerservice rykkede ind på biblioteket, hvilket ikke var helt problemfrit.
Det skal her også lige nævnes, at han har siddet i byrådet i Sæby i en periode.
Videre i det meget spændende foredrag om bøger og læsning i det hele taget kom Knud Hjørnholm ind på: Fortællingen – hvor han lagde ud med at sige: Bogen er ikke død og fortællingen er ikke død og så fortalte han, at han havde fulgt en SFO, hvor han kom og læste for dem og som han sagde: Børn vil rigtig gerne have en historie, der er ikke grund til bekymring, men hvis børn ikke bliver gode læsere, så er der mange ting, man går glip af og man skal give sig tid til at sætte sig ordentlig ind det.
Der var lagt masser af spændende bøger og tidsskrifter frem, som Knud Hjørnholm havde med for at vise, hvad man også kan finde og låne på biblioteket – der var også film, musik og puslespil som man kunne låne, men sagde vore foredragsholder: Det er stadig bogen, der er det primære og endelig nævnte han, at man kan få bøger og materiale bragt ud, hvis man ikke selv er i stand til at besøge biblioteket og så selvfølgelig også Lydavisen og inden han sluttede af med at læse nogle gode historier for tilhørerne sagde han følgende om biblioteket: Bibliotekerne er Danmarks største genbrugsbutik.
Han sluttede sit foredrag af med at læse to gode historier skrevet af Marianne Jørgensen nemlig ”Høst” og ”Den dag jeg slog min hund ihjel.” Det var en fantastisk god og underholdende eftermiddag sammen med Knud Hjørnholm, der tog alle med til bøgernes spændende og oplysende verden og undervejs blev der serveret kaffe med hjemmebagt roulade til.
Jo-Jo




