Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Hyggelig Lang fredag i Dagli’ Brugsen i Dybvad

Lang Hyggelig Fredag 2018

Det er efterhånden blevet en god tradition, at Dagli’Brugsen afholder Hyggelig Lang fredag her lige efter, at skolerne er startet og mange mennesker er startet på arbejdet igen og i år er det så nu på fredag, at det foregår.

Man lægger ud allerede om formiddagen, hvor der vil være opstillet en stor hoppeborg og her har man inviteret dagplejere og børnehaven til at lege og hoppe på den og så er der pizza og pølsehorn til alle, der har været med. Hoppeborgen bliver i øvrigt stående hele resten af dagen til fri afbenyttelse for børnene.

Bestyrelsen er klar med salg af franske hot dogs og øl og vand og her plejer det at være rigtig mange franske hot dogs, der bliver spist i løbet af dagen og aftenen.

Om aftenen kan der købes helstegt pattegris med tilbehør og det er meget populært og der er stor tilslutning til den del af arrangementet også, der plejer simpelthen at blive spist op på ganske kort tid, så det er om at komme op og være med fra starten. Aftenen byder igen i år på live musik på pladsen og i år er det frederikshavnske Arvid Jacobsen med band, der kommer og spiller og underholder. Nogle har måske mødt ham og hørt ham i Skagen ellers kom op hør ham og bandet – det er live musik, når det er bedst.

Det er bestyrelsen, der kører hele arrangementet, fortæller uddeler Preben Hansen. Man har været så heldig, at der i år er en del frivillige, der kommer og hjælper bestyrelsen, da det er et stort arbejde for dem at klare det hele og være overalt sådan en aften.

Der er også mulighed for at gøre en god handel den dag, idet der er 20% på varerne i butikken – dog med visse undtagelser.

I tilfælde af dårligt vejr vil der være opstillet telte, så man kan sidde i tørvejr og nyde maden, musikken og aftenen.

 Jo-Jo

Populære artikler