Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Hundeskov på Ormholtvej indviet

Fredag den 11. september var der indvielse af den ny hundeskov på adressen Ormholtvej 22 i Østervrå. Mange hundeejere var mødt op til indvielsen, sammen med deres firbenede venner.

Efter mange timers arbejde med opsætning af hegn og øvrig etablering af området, kunne formand for Østervrå Borgerforening, Frode Thule Jensen, holde en kort tale, hvor han bl.a. kom ind på, hvor godt det er for lokalsamfundet, at får søsat nye initiativer, såsom bl.a. hundeskoven. Frode klippede snoren over og kunne i dagens anledning, med en lånt hund, åbne lågen til hundemarken.

Hundene blev sluppet fri i det indhegnede område og man kunne virkelig fornemme, hvor meget hundene nød, at kunne løbe frit med andre hunde.

Efterfølgende var der øl, vand kaffe og kage til de mange fremmødte.

Alle kan benytte hundeskoven. Der er ikke som sådan et nedskrevet regelsæt for at benytte området, men en forventning om, at det er ansvarlige hundeejere, der kommer på stedet. – Det er ikke tilladt at komme med ulovlige og aggressive hunde, man skal også have rimeligt styr på sin hund, og så er det altid på eget ansvar, forklarer Lise. 

SEB

Populære artikler